onsdag den 17. februar 2010

Ugens Bad Press: Kan man overhovedet stole på DR?

Her på bloggen er vi godt klar over, at TV3 manipulerer med os (og deltagerne), når vi ser Paradise Hotel og lignende.

Men at de samme tilstande nu er kutyme i Danmarks Radio, ja, det er mildt sagt overraskende.

Først blev det afsløret, at DR autotuner samtlige deltagere i X Factor, og nu fortæller Journalisten så, at Sporløs kun bliver produceret, hvis den mand eller kvinde, der er sporløst forsvundet, faktisk er blevet fundet af DRs (eller rettere produktionsselskabet STV) researchteam.

Det betyder, at den eneste, der ikke spiller skuespil, når kameraerne ruller, er den person, der leder efter sin(e) kære. Alle andre kilder er blevet kontaktet på forhånd. Det er usmageligt.

Vi håber, at de to uheldige tilfælde skyldes, at programmerne er lavet til DR af produktionsselskaber, men det er stadig ikke godt nok.

// © MPH

Ingen kommentarer:

Send en kommentar