Viser opslag med etiketten tv2 tanev. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tv2 tanev. Vis alle opslag

lørdag den 22. maj 2010

Pak nellikerne, Voldborg, nej, Tanev

Sky News - af alle medier Sky News - har valgt at droppe vejrudsigten og dermed TV-mediets mest overflødige kendisser, vejrfolkene aka hobbymeteorologerne.

I stedet skal nyhedsværterne nu levere "Vejret i Overskrifter".

Hvilken udviklling. Hvilket overskud. Det er håb endnu. Goodbye, TV2 Tanev.

I mixed news kan vi i øvrigt fortælle, at BBC og deres vejrudsigt (der forhåbentlig snart er historie) for et par år siden, blev skarpt kritiseret af en stribe skotter, fordi deres vejrkort var lettere tiltet, hvilket fik Skotland til at se mindre ud.

// © MPH

søndag den 2. maj 2010

TV2 er i krise - og hvad så?

Som vi flere gange har skrevet om her på Good Press // Bad Press går det ikke specielt godt for TV2.

Ifølge Børsen (relayed af Journalisten.dk) har stationen mistet hver tiende seer i løbet af de sidste tre måneder - og det tab er større end det samlede tab sidste år.

Til Børsen siger Mette Eldrup følgende:

"Vi skal have seerkurven til at flade ud, for vi kan ikke se på det her. Jeg vil ikke sige, at vi kan stoppe faldet, men vi kan bremse det."

Og hun fortsætter:

"Det er vores største udfordring overhovedet lige nu, for seertallene har i sidste ende også indflydelse på økonomien."

Vi foreslår følgende:

Begynd at læse Good Press // Bad Press (der er løsninger på alt her), drop Den Nøgne Sandhed, start endnu en ny kanal - fx. ved navnet TV2 Tanev, hvor alle vejrudsigter bliver sendt, køb rettighederne til Paradise Hotel og brag det ud i bedste sendetid og kom så i gang med at sende Beverly Hills 90210 igen.

Så skal det nok gå alt sammen, Mette.

// © MPH