Viser opslag med etiketten jay leno. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jay leno. Vis alle opslag

tirsdag den 9. marts 2010

Forsider med smæk på - og dem uden effekt

Huffington Post har gennemgået salgstallene for den amerikanske magasinbranche - og er kommet frem til år 2009s største sællerter og største fiaskoer.

Du kan se de ti bedst sælgende blade her.

Og de syv dårligst sælgende her.

Men Good Press // Bad Press ville ingenting være, hvis vi ikke kan referere.

Så overordnet set skal branchen håbe på, at Michael Jackson dør igen. Magasiner med ham på forsiden er nemlig dominerende i top ti. Andre sællerter inkluderer Serena Williams nøgen, Obama med sprøjtende sprøjte og Bernie Madoff forklædt som Heath Ledgers Joker.

Samtidig skal magasiner undgå at lave forsider om miljøvenlige virksomheder, handelskrig med Kina, Jay Leno som TVs fremtid, Jessica Simpsons vægtproblemer og hjemmebesøg hos en Tiger Woods' elskerinder.

// © MPH

lørdag den 6. marts 2010

Fik Palin et skud dåselatter?

Da Sarah Palin forleden gæstede den tilbagevendte Jay Leno i NBCs Tonight Show, svinede hun ikke bare medierne, men debuterede også som komiker.

Det blev godt modtaget, kunne man hurtigt se på YouTube osv., men nu rapporterer flere medier om, at latteren er klippet ind efter optagelserne og ikke kom fra studiet.

Det er en Palin-hader, der i første gang kom med beskyldningerne, efter han var fløjet hele vejen til Los Angeles for at se showet.

Men nu skriver både Washington Post og Daily Kos om sagen.

Konklusionen er dog forskellig. Og spænder fra "det er helt normalt" til "det er en skandale".

En ting er imidlertid sikkert. Palin kan skabe overskrifter.

// © MPH

mandag den 18. januar 2010

Den nøgne sandhed sælges billigt

Inspireret af den særdeles underholdende kamp mellem talkshowværterne Conan O'Brien og Jay Leno, der i disse dage slås om retten til at sende deres talkshow på et ganske bestemt tidspunkt i USA, kigger MediaPowerHouse i dag nærmere på det seneste skud på talkshowtræet herhjemme, nemlig Cecilie Frøkjærs "Den Nøgne Sandhed".

MediaPowerHouse er bestemt ikke imponeret. Panelet stinker, især Peter Mogensen, og emnerne, ja, det er ren Woman eller Costume. Vi kan egentlig meget godt lide Frøkjær, men det er uklart, hvad hun dog har gang i.

Amatøragtige youtube-videoer, så Susan K og siden Karen Thisted, der deltager i showet, men bliver klippet ud efter hun kommer op at skændes med Mogensen!?!

Seertallene er heller ikke imponerede, selvom programmet bliver sendt i bedste sendetid fredag og næstbedste sendetid lørdag (er det i øvrigt en permanent løsning, TV2? Har i helt opgivet kampen med X Factor - og hvorfor så ikke bare nøjes med lørdag?)

Nå, men hvor der er et MediaPowerHouse, er der en løsning. Conan O'Brien endte som bekendt med at måtte opgive at være vært på The Tonight Show, som han ellers havde overtaget af Jay Leno. Conan blev rasende og satte showet til salg på Craigslist - se evt. her

Derfor hjælper vi TV2 ud af kattepinen og sætter hermed "Den Nøgne Sandhed" til salg. Prisen er underordnet, studiet er flot og næsten ubrugt. Værten har seertække, panelet kan spille Bruce Springsteen til asylbørnene, ja, der er mange muligheder. Et (særdeles) uforpligtende tilbud kan sendes til goodpressbadpress@gmail.com


// © MPH