Viser opslag med etiketten troels lund poulsen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten troels lund poulsen. Vis alle opslag

fredag den 4. juni 2010

Ritts er tilbage!

Ritt Bjerregaard var i går aftes gæst i Jersild Live. Og hun stjal som sædvanlig dagsordenen.

På dagsordnen var den nye lækagesag.

Og hun lagde hårdt ud med - uden omsvøb - at rette flasken mod Per Stig. Han er altså ifølge Ritt the whistle blower...

Hans Engell konstaterede noget forbløffet, at den leg, leger han ikke.

Men her på Good Press // Bad Press tror vi ikke på den. Per Stig er sådan en pæn mand. Og alt for nobel. Og rutineret.

Tilbage er altså Claus Hjort, Lene Espersen, Brian Mikkelsen, Lars Løkke og Troels Lund Poulsen.

Lene Espersen var fraværende og det var Brian Mikkelsen åbernbart også. I hvert fald ifølge Jarl Cordua. Så er der tre venstremænd tilbage.

Lars Løkke er det næppe. Claus Hjort er det formodentlig heller ikke, han er for magtliderlig. Altså er der kun Troels Lund Poulsen tilbage.

Ung, urutineret, opmærksomhedskrævende. Det lugter at gylle. Kom ikke og sig, Venstre stadig ikke er et bondeparti.

// © MPH

søndag den 18. april 2010

Ugens Good Press

Ugens Good Press går til... tada... Politiken (Hov? Hvad? Hvor kom det fra? Var Riis ikke dopet? Er Michael Jackson stadig sort?).

Irakcentrets underafdeling pol.dk kører nemlig artiklen om, at McDonald's er begyndt at betale skat.

Det er selvsagt lige noget for Tøger og co., hvilket da også markeres med rubrikken "Historisk: McDonald's betaler skat".

Men det er imidlertid ikke selve nyheden, der sikrer bladet Ugens Good Press.

Nej, det er derimod McDonald's Danmarks administrerende direktør Kristian Scheef.

Politiken spørger (i bedrevidende tone):

"Men hvad betyder det, når I skriver, at sagen handler om en korrektion af udskudt skat vedrørende tidligere år?"

Ronald McDonald's Mester Jakel aka Scheef svarer:

"Du må ikke bede mig om at forklare de nærmere detaljer. Jeg sælger burgere og pommes frites. Jeg er ikke ekspert i regnskabs- og skatteregler".

Det er jo et genialt quote. Men det er selvfølgelig løgn, og det er derfor, det er genialt. Scheef kan selvfølgelig være en af de ganske få, der er startet i Drive-In-mikrofonen og siden har arbejdet sig op og derfor faktisk har været i kontakt med nogle fritter, men vi tillader os at tvivle.

Den forklaring var kun - og vi mener kun - gået, hvis det var McAllan, der blev interviewet. Scheef ved selvfølgelig alt om skatteunddragelse og diverse mafiametoder. Så tak til Politiken for et godt grin.

Morsomhederne fra Politikens side stopper dog ikke, da de til sidst i artiklen giver skatteminister Troels Lund Poulsen lov til at parafrasere sin gamle chef og åndelige forbillede:

"Men der er stadig mere at komme efter."

// © MPH