søndag den 28. februar 2010

Månedens Presse Fatwa

Det er med stolthed, at Good Press // Bad Press og MediaPowerHouse indfører endnu et fast element her på bloggen.

Og det er: Månedens Presse Fatwa.

En Månedens Presse Fatwa kan ramme både en sag, en person eller et medie - og med fatwaen følger selvsagt ganske alvorlige konsekvenser.

Når en Månedens Presse Fatwa er blevet udstedt, må den, som fatwaen er målrettet og udstedt imod, påregne at skulle finde sig i både hån, spot og latterliggørelse i en sådan grad, at det grænser til personforfølgelse.

I denne måned er modtageren af Månedens Presse Fatwa .... TADA ... Camilla Broe-sagen.

Forklaring behøves vist ikke.

I stedet vil vi citere fra www.camillabroe.com:

"42-årige Camilla Broe er en normal dansk kvinde. Hendes levende øjne og store smil indtager alle, der nærmer sig hende. Hårdtarbejdende og glad. Mor til Isabella på 10 år. Men hendes situation er atypisk og ikke spor normal. Camilla ligner måske en drøm, men hendes liv i det sidste par år har været et mareridt, som kun de færreste kan forestille sig."

Og så ikke et ord om tusindvis af ecstasy-piller, Rigmor Zobel, Susan K eller andre kriminelle kvinder med skærmtække.

Nu er I advaret, Go' Aften Danmark, Go' Morgen Danmark, Aftenshowet, B.T., Ekstra-Bladet, Reimar Bo osv.

// © MPH

Ugens Good Press

... går måske lidt overraskende til Anja Andersen.

Hun tildeles æren for at turde ombestemme sig.

Tidligere på ugen kom det nemlig frem, at Anja stopper som træner i FCK Håndbold, når sæsonen er forbi.

Men så holdt Anja møde med Don Ø (i sig selv et mærkværdigt makkerpar) og hun udtalte efterfølgende, at hun tog beslutningen op til revision - og at hun vil overveje sin fremtid i FCK de næste otte dage.

Det er selvfølgelig umanerligt klodset og ikke særlig professionelt - men nu er det jo ikke alt her i verden, der skal være godt spin.

Derimod er det befriende, at der er nogen, der - i fuld offentlighed - tør dele sin tvivl, sine overvejelser og indrømme, at man måske tog fejl.

// © MPH

lørdag den 27. februar 2010

Moralsk patent #5

MediaPowerHouse tager hermed moralsk patent på ordet 'citatautomat'.

Citatautomater kan beskrives således:

En citatautomat er en af de kilder journalister ringer til, hvis de mangler en kilde på en historie, men ikke helt kan hitte ud af, hvem det skal være. Deadline vil typisk være lige om hjørnet, og journalisten vil derfor smide sætningen "hvem ved noget om xxxxx?" ud i redaktionslokalet. Svaret vil være noget i retning af "Ring til Joan Ørting/Henrik Byager/enhver fremtidsforsker eller samfundsdebattør. De tager altid telefonen og har masser af wow-factor".

Citatautomater vil altid være leveringsdygtige i korte soundbites(hvis det er til TV eller radio) eller korte sætninger(til aviser), der indeholder en klar punchline og gerne en humoristisk sammenligning til sidst.

Ordet findes hverken på Google, i det nye Medie- og Kommunikationsleksikon eller i Encyclopedia Britannica årgang 1952.

Det moralske patent er hermed reserveret.

// © MPH

fredag den 26. februar 2010

Godt det snart er weekend

Hold nu kæft, hvor skal der ikke meget til nu om dage.

Både B.T. og Ekstra-Bladet kører i dag ikke-historier om en ikke-historie.

Vi forklarer baggrunden her, så I ikke behøver klikke på de respektive netsider og belønne den slags lort.

Caroline Wozniacki har tweetet Cristiano Ronaldo. Han havde spurgte sine followers, hvilken bil han skulle vælge. Caroline kom med et bud. Det er usikkert, om Ronaldo læste budet og fulgte det.

Det er historien, men i Polen har det betydet, at de to sportsstjerner bliver kædet sammen (selvom de aldrig er mødtes uden for cyberspace)

Den er tynd, og det kan de også godt se på Ekstra-Bladet og B.T. - men der er stadig nyt om Danmarks største sportsnavn og en af verdens bedste fodboldsspillere, så de klik vil de ikke gå glip af.

Så, hvad gør man?

B.T. kører historien om, at Caroline og Ronaldo hænges ud som kendispar. EB.dk kører historien om, at hun er Ronaldos rådgiver - og insinuerer, at der er mere til det end det. Og sviner polakkerne.

Se her:




For at bevise at de også kan selv, bilder B.T. os ind, at Thomas fra X Factor har været vagabond. Han har i hvert fald brugt en uge på at gå fra Grenå til Skagen på en ferie. Hold nu kæft!



// © MPH

Presse Haiku XXVI

Seidenfaden
Skal vi nu kompensere
For vikingehor?

// © MPH

torsdag den 25. februar 2010

Tiger Woods er begyndt at dyrke sex igen

Sex-fans verden over har imødeset Tiger Woods' tilbagevenden til hans rette element, og forleden offentliggjorde han så, at han begynder at dyrke sex igen.

Der er The Onion(!), der har historien - vi bringer her et udpluk:

"Not being able to get out there and have sex has really been tough on me," Woods said. "I've missed it. I love fucking with all my heart."

"When I am out there having sex, I am in complete control," said Woods, an acknowledged master of the long game who claims he is only truly at peace when he is between the legs of a woman. "It's just me and my thoughts. And a high-end escort. And the lounge dancer. And sometimes [caddie] Stevie. And probably some stewardess I just met."

"I'm so into it that I usually just block out all the cameras," Woods added.

For flere morsomheder - læs artiklen her.

// © MPH

Når man kræver Jeltsin død, dør man selv

Vanity Fair ser nærmere på en af de mere spektakulære russiske avisers storhed og fald.

Det drejer sig om den engelsksprogende avis The Exile, der lukkede i 2008 efter ti års fandenivoldsk medievirksomhed.

The Exile gjorde sig bemærket ved et bramfri tone, og havde en gang tidligere præsident Boris Jeltsin på forsiden med overskriften "Die, Already" - her et screendump fra Vanity Fair.



Så hvis du synes, de danske medier er kedelige - og det er de tit - så drøm dig væk til Moskva med Vanity Fair som guide.

// © MPH

En advarsel til cheferne

Mediecheferne skal overveje det en ekstra gang, før de fyrer deres medarbejdere. Især hvis medarbejderne er blondiner.

Det må være lektien, efter den cypriotiske mediemogul Andy Hadjicostis blev skudt mandag.

For meget tyder nemlig på, at det er hans tidligere ansatte, den blonde nyhedsvært Elena Skordelli (se screendump herunder), der har bestilt hans mord.


Hadjicostis var ejer af Sigma TV, den næststørste cypriotiske TV-kanal og Skordelli blev fyret sidste år.

Retssagen begynder i dag.

// © MPH

onsdag den 24. februar 2010

Presse Haiku XXV

Kære Michael
Penis-Michael er et
ret ømt kunstnernavn


Screendump fra Ekstra-Bladet

// © MPH

Ugens Bad Press

Hvis Michael Bjørnson åbner munden, og der er nogen, der skriver udtalelserne ned og udgiver det, er det automatisk Ugens Bad Press.

Og det er så beklageligvis sket i denne uge.

Denne gang indrømmer Bjørnson, at han er sex-syg, efter det er afsløret, at hans også har sendt kinky beskeder til kvinder på Facebook.

Bjørnsons frække mails endte ved Se og Hør, der bringer historien i morgen, da en kvinde i sidste øjeblik fortrød kontakten, selvom Bjørnson lokkede med beskeder som "Kan slet ikke vente på at røre ved dig" og "Er vildt liderlig".

Vi er faktisk ved at få lidt ondt af hustruen Maria, men den rigtige taber i denne sag (eller rettere i Bjørnsons liv generelt) er den hund, der kom med på billedet af Bjørnsons pik.

// © MPH

Dagens sensation: Obama genopstiller

Politico har noget af en basker i dag.

De kan nemlig afsløre, at Barack Obama genopstiller i 2012.

Og de afslører også, at planlægningen af valgkampen er i gang. Hold da op.

// © MPH

Verdens mest magtfulde blogs

The Guardian har kåret verdens 50 mest magtfulde blogs.

Top ti-listen ser sådan ud:

1. The Huffington Post

2. Boing Boing

3. Techcrunch

4. Kottke

5. Dooce

6. Perez Hilton

7. Talking points memo

8. Icanhascheezburger

9. Beppe Grillo

10. Gawker

Ikke overraskende er der ikke nogen danske blogs på listen, mere overraskende er Good Press // Bad Press ikke på listen.

// © MPH

2010 er ikke TV2s år

TV2 er mildt sagt kommet dårligt fra start i det nye årti. Især når det gælder seertal på underholdnings- og dramaprogrammerne.

Det viser en gennemgang af seertallene for årets syv første uger, som Good Press // Bad Press har foretaget.

Faktisk er det kun sport, der har kunnet sikre TV2 ugens mest sete program, og det var under VM i håndbold.

Værre står det til med drama og underholdning, hvor DRs X Factor og Livvagterne med undtagelse af ugen med håndbold har indtaget positionerne som de mest sete programmer.

TV2 største satsning, Den Nøgne Sandhed, er en allerede velbeskrevet fiasko, men også søndagsnykommeren Glee (musical-TV gudhjælpemig) har ikke rigtig fået fat i seerne og er ikke at finde på nogle topliste for 2010. Det samme gælder den ellers voldpromoverede serie The Good Wife, som seeren også har luret som amerikanske efterladenskaber.

Det eneste TV2 tilsyneladende stadig kan er krimi, og De 7 mord og Station 2 har været sikre successer, ligesom Hans Pilgaard ikke har skuffet med Hvem vil være millionær.

De topper bare ikke længere, TV2.

// © MPH

Saddam helt privat

Godt nok har Saddam Hussein været død i et stykke tid, men den gamle kan endnu.

Nu er der nemlig blevet offentliggjort en stribe privatbilleder, som blev fundet 18. juni 2003 af nogle amerikanske soldater, der var på jagt efter diktatoren.

Ham fandt de som bekendt først senere, men i stedet fandt de de billeder, du kan se nedenfor, 8 millioner dollars i kontanter og Saddams kones juvelsamling.

Hvad der er blevet af pengene, ved vi ikke, men to af billederne er her:




Resten af billederne kan du se her.

// © MPH

tirsdag den 23. februar 2010

Hvem vil betale for hvad

Mikrobetaling rykker nærmere og nærmere, og nu viser en undersøgelse med 27.000 respondenter fordelt på 52 lande, hvad vi vil betale for og hvad vi slet ikke vil betale for.

Læs og lær.



Det er ikke helt ad helvedes til, når man ser på mediernes tilbud til forbrugerne... men godt er det heller ikke

Du kan se hele rapporten her.

// © MPH

Tillykke Photoshop

I de sidste 20 år har vi alle sammen haft muligheden for at blive smukkere, yngre, tyndere, spændstigere og what not - med et enkelt klik ... og det alt sammen takket være Photoshop.

Mariah Careys tætteste allierede - og en af mediernes bedste venner - fejrer nemlig i disse dage sin 20 års fødselsdag. Og tillykke med det - og tak.

Denne video tager os tilbage til begyndelse. Til dengang, hvor Ronald Reagan levede og en Mac var klodset.



// © MPH

Verdens mest optimistisk vinklede telegram

For dem der har overset det - eller dem, der ikke har tid til at se TV hele natten - kan vi afsløre, at Danmark i øjeblikket er til Vinter OL i Vancouver.

Det går ikke vanvittigt godt, men lidt lyspunkter er der at finde. Faktisk er der ret så store lyspunkter, hvis man læser et af aftenens Ritzau-telegrammer.

Under overskriften "Bode Miller slået af Kilsgaard" præsenteres succesen klart og tydeligt: Den danske skiløber Markus Kilsgaard sluttede foran verdensstjernen Bode Miller i disciplinen storslalom. Noget af en præstation må man sige.

Telegrammet nævner dog også, at Bode Miller missede en port og altså slet ikke havde et godkendt gennemløb. Men slog ham, det gjorde danskeren jo teknisk set alligevel. Også selvom Kilsgaard var over 9 sekunder langsommere end den bedste løber.

Good Press Bad Press synes, det er kreativt og meget patriotisk, men lidt for optimistisk vinklet.

Som bonusinfo kan det tilføjes, at Markus Kilsgaard efter første gennemløb blev diskvalificeret for at bruge ski, der var 0,05 mm for tykke. Derefter blev han taget til nåde, da danskerne klagede over afgørelsen. Og derefter trak han sig på grund af sygdom.

// © MPH

Per Stig har altså ikke boet på Paradise Hotel

Good Press Bad Press fortsætter den intensive dækning af regeringsrokaden.

Ny kulturminister er Per Stig Møller, og som Ritzau så korrekt skriver, er der langt fra de internationale rundborddiskussioner om global politik til noget så jordnært og ærkedansk som Paradise Hotel.

På spørgsmålet om hvad Per Stig Møller synes om Paradise Hotel, lyder svaret kontant:

"Der har jeg aldrig boet."

Det har Good Press Bad Press heller ikke, men vi melder os gerne til at sætte den nye kulturminister grundigt ind i, hvad dansk kultur egentlig drejer sig om i disse dage.

Læs mere om sagen her.

// © MPH

Regeringen er enøjet

Good Press // Bad Press er blevet gjort opmærksom på, at hele to ministre i den nye regering har glasøje, nemlig Per Stig Møller og Søren Pind.

Det er så vidt vides Danmarkshistorie.

Hvorfor er der ikke nogen, der skriver den historie?

Samtidig skriver Politiken, at Løkke slår rekord i ligestilling, da 45% af ministrene er kvinder - men den seneste udvikling lader jo meget tilbage at ønske:

Hvornår får vi ligestilling for handicappede kvinder? Det er da for dårligt, at der ikke er nogen kvinder med glasøje, der har fået tilbudt en ministerpost.

// © MPH

Ministerrokaden består

Politikens blogger Kristian Madsen giver Løkkes forskellige rokeringer karakter.

Bedste karakter får rokaden i kulturministeriet, og det kunne jo heller ikke blive meget værre.

Men der er også en stribe snart-eks-ministre og kommende ministre, der får et par hårde, men sjove ord med på vejen.

Om Helge Sander:

"På én gang rokadens største overraskelse og mest ventede. Ikke mange havde levnet Helge Sander en chance for at overleve, og han har da heller ikke rigtigt bidraget med noget siden betalt fodbold i ’78."

Og om Hans Christian Schmidt - ny i transportministeriet

"Det er i mine øjne helt uforståeligt, at man hiver Hans Christian Schmidt ind igen. Manden, der fik ansvaret for at afmontere Svend Aukens miljøministerium, røg ud sammen med Lomborg, som en del af Foghs grønne u-vending. Hvad i alverden forestiller Løkke sig, at han kan bidrage med? Hvorfor ikke fx den unge Jacob Jensen i stedet? Jeg kan ikke forklare det. Har han nogle kompromitterende billeder af statsministeren?"

Læs hele bloggen her.

// © MPH

mandag den 22. februar 2010

Hvad har Løkke gang i?

Okay, Lene bliver som forventet udenrigsminister.

Det kan man mene om, hvad man vil - og derom senere.

Men hvad har Løkke gang i?

Forandring er nødvendig, men først ofrer han regeringens mest populære minister (ok, han kanoniserer ham samtidig og Gade vender sikkert tilbage). Og så fyrer Løkke regeringens klogeste mand.

Det er intet andet - og vi gentager - intet andet end strategi frem for indhold.

Og dermed kommer vi tilbage til Lene Espersen.

For selvfølgelig skulle hun væk fra sit megaministerium - det var alt for svært at hitte redde i og gav ikke nok tid til at tale i letforståelige helsætninger til TV-kameraerne.

Men hvad får Løkke til at tro, at Espersen vil kunne føre diplomati? Skal hun bare sige hårdere straffe og prøve at gøre ved FN, hvad hun gjorde ved politiet (med meget begrænset held)?

Hun når ikke Per Stig til sokkeholderne. Den mand (og det handler ikke om, at han er mand) havde stil, intellekt og var ikke kun interesseret i taletid, men også løsninger.

Lene, derimod, ja hun er Danmarks svar på Sarah Palin. En skrap, tomhjernet MILF. Hvornår kommer pornofilmen?

Og once again - du hørte det her først. I mellemtiden fortsætter Løkke med at lege politik.

// © MPH

Hellere John Edwards end Tiger Woods

I forlængelse af et indlæg fra tidligere i dag om The National Enquirers chancer for at vinde årets Pulitzer, blåstempler New York Times nu sladderbladets dækning - og mere til.

Ross Douthat skriver således i en op-ed, at The National Enquirer måske endda har fortjent at vinde prisen.

Hans begrundelse hviler på flere overvejelser. Først den oplagte:

"If the supermarket tabloid’s reporters hadn’t gone digging where other journalists declined to even tread, we might never have learned how close the Democratic Party came to nominating a truly disgraceful character for the presidency."

Dernæst en lidt mere interessant overvejelse:

"Such journalistic reticence [altså de traditionelle mediers tilbageholdenhed] might be defended as a means to a less prurient and sex-obsessed culture, which heaven knows we could use. But the gossip machine will grind on irrespective of what the major newspapers report. If Americans aren’t reading about Edwards and Rielle Hunter, they’ll just read about Tiger Woods or the Jolie-Pitts instead."

Og så det mest interessante - i direkte forlængelse af ovenstående:

"Better the former than the latter. Watching Woods unburden himself last Friday made me think: This really shouldn’t be any of my business. I’ve never had the same thought watching John Edwards confess his sins. Athletes and actors don’t work for us directly; they’re entrusted with great wealth and fame, but not great power."

Hvis man køber det argument - og hvis man tænker Se og Hør ind i den forståelse - skulle Qvortrup og co. jo have vundet Cavlingen for Khaders sorte arbejde (hvis det var sort).

// © MPH

Presse Haiku XXIV

Gade var for god
Hans pressechef for dårlig
Sådan er det tit

// © MPH

Ugens Fox?

Her på Good Press // Bad Press skriver vi så ofte om Fox News, at det snart berettiger til en særlig kategori - vi kunne jo kalde det Ugens Fox(y).

I denne uge er det en tidligere Fox-producer, der har gjort sig bemærket.

Under retssagen mod Drew Peterson, der angiveligt har myrdet sin tredje kone, Kathleen Savio, kom det nemlig frem, at produceren for Fox-værten Greta van Susteren hjalp retsmediciner Michael Baden med at gennemføre ligsynet (i stedet for blot at filme det, hvilket er bizart nok i sig selv)

Ifølge Michael Baden, der var i vidneskranken, skal van Susterens producer således have hjulpet med at flytte liget og tage billeder af det.

Det forklarede Baden med følgende citat:

"One always needs an assistant during an autopsy and there was no one else available."

Chicago Tribune har mere om sagen her.

// © MPH

Kære arbejdsløse

Dette blogindlæg går ud til alle vores arbejdsløse læsere - og vi ved, I er derude.

New York Times har lavet en oversigt over, hvad der sker, når journalister er arbejdsløse. Det er rammende - og underholdende læsning.

Se mere her.

// © MPH

Kan Se og Hør vinde en Cavling?

Den amerikanske pendant til Se og Hør, sladderspalten The National Enquirer, er - ret overraskende - med i opløbet til en af verdens mest prestigefyldte journalistiske priser, Pulitzerprisen.

Det forlyder det i hvert fald fra kilder tæt på Pulitzer-komiteen.

Det er afsløringen af den tidligere demokratiske præsidentkandidat John Edwards utroskab - der resulterede i en baby - der har bragt The National Enquirer med i opløbet.

De er angiveligt nomineret i kategorierne "Investigative Reporting" og "National News Reporting" - altså to af de tunge priser.

Hvis National Enquirer vinder, giver det stof til eftertanke for den traditionelle presse, der længe nægtede at følge op på bladets historier og dermed forlængede Edwards politiske karriere.

Edwards kone havde i øvrigt kræft, og konfronteret med The National Enquirers billede af sin baby nægtede Edwards, at det var hans barn. What a tool.

// © MPH

søndag den 21. februar 2010

Ugens Good Press

Her på falderebet går Ugens Good Press til DSB.

De skal have denne snart legendariske hæder for at slippe af sted med alt det, de slipper af sted med.

I dag formåede de således at lade et togsæt vente halvanden time på Århus Hovedbanegård, fordi der ikke var nogen togfører til stede.

At det ikke bliver en historie, en sag eller bare lidt brok, er et mirakel. Tillykke til DSB.

Og ikke et ord om Rigmor Zobel.

// © MPH

torsdag den 18. februar 2010

Alting har en ende

Efter 222 gange i træk at have haft flest seere på sendetidspunktet (i primetime vel at mærke), må American Idol-programmerne nu overgive sig.

Realityshowet har ellers kontinuerligt skrevet mediehistorie, men onsdag faldt rekorden, da Simon Cowell og co. fik tæsk af NBC og deres OL-dækning.

Knap 30 millioner amerikanere så således deres sportstjerner vinde seks medaljer, mens kun knap 19 millioner fulgte Ellen Degeneres i hendes første sæson som ny dommer.

American Idol kan dog trøste sig med stadig at være det bedste sete ikke-sportsprogram.

// © MPH

Pressen taber på lækagesag

Den gode Uffe Ellemann-Jensen har på Berlingske.dk blogget om pressens rolle i lækagesagen.

Han leverer bl.a. følgende bredside:

"Når der - forhåbentlig - er kommet en konklusion på den aktuelle sag, bør der blive tid til eftertanke hos de ansvarlige for vore nyhedsmedier, som har tilladt en udvikling, hvor grænserne skrider i takt med at journalister begynder at optræde som eksperter og kommentatorer og underholdere og "dokumentarister", der producerer doku-fiktion - og hvor Christiansborg vrimler med journalister fra alle mulige medier, som søger at fange opmærksomheden med "sjove" små happenings, der involverer (alt for) villige politikere."

Og:

"Troværdighed er en skrøbelig størrelse, som så let kan mistes - og kun vanskeligt kan genskabes. Medierne har - over en bred kam - tabt troværdighed på denne sag. Uanset hvordan den ender."

Læs hele indlægget her.

// © MPH

onsdag den 17. februar 2010

Sporløs: Hvorfor tror DR de har kloge seere og dumme deltagere?

I forlængelse af Ugens Bad Press undrer vi os stadig over en lille ting.

DR's Birdie Bjerregaard er under beskydning i interviewet om det knap så sporløse Sporløs på Journalisten.dk. Her fastslår hun, at seerne altså er kloge mennesker, der godt er klar over, hvilket slags program Sporløs er. Hun siger blandt andet følgende:
"Jeg tror, seerne er helt med på, hvilken præmis, de ser programmet på."

Samtidig slår artiklen fast, at deltagerne altså ikke er informeret om, at samtlige kilder i programmet godt ved, hvad der skal ske. Og at de dead-ends som researchen ender i, inden den på magisk vis ikke er så død alligevel, faktisk er planlagt i manuskriptet.

Michael, der har deltaget i Sporløs, siger i samme interview, at han virkelig troede, at DR dyrkede research for åben mikrofon under turen til USA for at finde hans far. Og at han altså ikke havde luret, at DR allerede havde fundet hans far.

Good Press Bad Press undrer sig over det logiske spørgsmål:

Hvorfor forventer Birdie Bjerregaard og DR, at seerne skal kunne regne ud, at programmet er scriptet ned til mindste detalje, når ikke engang deltagerne, der rent faktisk er med i programmet, kan regne det ud?

// © MPH

Isn't it ironic?

Ekstra-Bladet skriver i dag, at for tidlig sædafgang er arveligt.

Det er lettere ironisk, da sæden i så fald - og trods alt - er kommet ind og har befrugtet et æg.

Hvis for tidlig sædafgang virkelig er et problem, vil det jo ikke være arveligt. Så vil det i stedet være dårligt for regnskoven.

// © MPH

Ugens Bad Press: Kan man overhovedet stole på DR?

Her på bloggen er vi godt klar over, at TV3 manipulerer med os (og deltagerne), når vi ser Paradise Hotel og lignende.

Men at de samme tilstande nu er kutyme i Danmarks Radio, ja, det er mildt sagt overraskende.

Først blev det afsløret, at DR autotuner samtlige deltagere i X Factor, og nu fortæller Journalisten så, at Sporløs kun bliver produceret, hvis den mand eller kvinde, der er sporløst forsvundet, faktisk er blevet fundet af DRs (eller rettere produktionsselskabet STV) researchteam.

Det betyder, at den eneste, der ikke spiller skuespil, når kameraerne ruller, er den person, der leder efter sin(e) kære. Alle andre kilder er blevet kontaktet på forhånd. Det er usmageligt.

Vi håber, at de to uheldige tilfælde skyldes, at programmerne er lavet til DR af produktionsselskaber, men det er stadig ikke godt nok.

// © MPH

tirsdag den 16. februar 2010

Fox vs. Obama - Runde 117.

Fox News er begyndt at tælle antallet af gange Obama siger jeg - altså "I" - i sine taler.

Således brugte den egocentrerede præsident for eksempel "I" 34 gange i hans tale ved Democratic Convention Meeting i Washington forleden.

Fox talte også, at talen i alt var 3092 ord lang, men har indtil videre ikke udregnet en procentsats - Good Press // Bad Press kan oplyse, at den ligger omkring én procent. Under alle omstændigheder påtænker Fox, at tælle alle "I"erne i Obamas taler i den kommende måned og vil på den måde have materiale nok til at afgøre, om Obama tager ansvar eller stadig er i campaign mode.

Når mediebranchen har tid til den slags analyser, kan det ikke være helt galt fat.

Vi opfordrer hermed TV2 og DR til at tælle, hvor mange gange Lars Løkke sige "dårlige ben" og "cykling er som politik" og hvor mange gange Helle Thorning siger "hair extensions og lip gloss" og "Stauning eller Kaos" i den kommende måned.

// © MPH

Mord for åben skærm

Den britiske TV-vært Ray Gosling, der slår sine folder på BBC, kom forleden med en noget overraskende udmelding, da han for rullende kameraer fortalte, at han har slået en mand, der samtidig var hans elsker, ihjel.

Manden var syg af AIDS og Gosling kvalte ham med en pude, da han lå hospitalet.

Programmet er optaget i december, og det får modstandere af aktiv dødshjælp til at kritisere BBC for ikke at have fortalt myndighederne om Goslings handlinger noget før.

BBC afviser imidlertid, at de er forpligtiget til at underrette politiet om eventuelle kriminelle forhold før offentliggørelse (Does it ring a bell, Rudy Frederiksen?)

Modstandere af Gosling siger nu, at det er uklart om den nu afdøde ønskede at blive slået ihjel, altså om Gosling ydede assistance til selvmord eller om der er tale om decideret mord.

BBC har meddelt, at de vil samarbejde politiet.

// © MPH

Presse Haiku XXIII

Det er en ommer
Kenneth Plummer, en ommer
Du er en ommer

// © MPH

Presse Haiku XXI og XXII - Paradise Hotel edition

Åh, Amalie
Peter kan li' nam nam
også Zaras nam

Først lod de som om
De to tvillinger var én
Så to, torsdag en.

// © MPH

mandag den 15. februar 2010

Den gode guide til plagiatet

Ja, den finder du ikke her.

I stedet bringer vi et eksempel på det modsatte. Altså et eksempel på hvordan man ikke skal gøre, hvis man vil plagiere uden at blive opdaget.

Den amerikanske journalist Zachery Kouwe fra New York Times har nemlig udmærket sig ved at skrive af fra en af avisens største konkurrenter, Wall Street Journal.

Og hvis der er en ting, journalister gør, så er det at læse, hvad konkurrenterne skriver. Og så er det selvfølgelig dømt til at blive opdaget.

Næste gang anbefaler vi Mr. Kouwe at skrive af efter en obskur provinsavis. Og held og lykke med det.

// © MPH

It's the never-ending story...

Fox fortsætter med at gå op i håndfladefadæsen.

Nu har de så fundet et 20 år gammelt klip af en demokratisk politiker, der også har skrevet noter i hånden.

Og samtidig sviner Fox Det Hvide Hus' talsmand, fordi han gør nar af Palin, selvom hun ikke længere er i gamet (hvilket hun jo godt nok er - bare ikke officielt)

Hvis du vil se håndfladen, er det 1:40 inde i klippet, men snyd ikke dig selv for god Fox-speech indtil da.



// © MPH

Ny Mor Karen søges

Hvis du går og tumler med en idé om at markedsføre Danmark og danske kvinder i særdeleshed, som noget de ikke ville bryde sig om i bibelbæltet, så tøv ikke længere.

Nu er chancen her nemlig. VisitDenmark søger således en ny marketingsstrateg til at markedsføre Danmark på de sociale medier.

Good Press // Bad Press træder hermed ind på jobformidlingsmarkedet.



// © MPH

Paradise Hotel Uncensored

Paradise Hotel er lækket og lækker stadig - og er i øvrigt også lækkert.

Nu har Good Press // Bad Press fået refereret hele næste uges handling af en unavngiven, anonym kilde (der ikke er fra Danmarks Radio) og båndoptagelsen er destrueret.

Vi vil selvfølgelig ikke afsløre for meget, da sammenfaldet mellem Good Press // Bad Press' læsere og fanatiske paradisejunkier er stort (og fordi TV3s advokater angiveligt er lige så aggressive som en muskelhund på speed), men mod henvendelse til powerparcellens mail kan hele eller dele af handlingen afsløres - ikke mindst hvem (her burde man kunne lave flertal af hvem) der ryger ud på torsdag.

Indtil da falder der nok et par haiku af om netop Paradise Hotel. Og ikke mindst Amalie.

// © MPH

Overskrift.dk

MediaPowerHouse og Good Press // Bad Press i særdeleshed er bekymret for overskrifternes tilstand i den danske mediebranche.

Derfor bringer vi her et par eksempler på, hvor nemt og godt det kan være.

Begge er fra ekstrabladet.dk - den ene er god, fordi den er er sand (hvilket efterhånden er et særsyn, når det kommer til overskrifter), den anden er god, fordi den handler om Nik og Jay. Gæt selv hvilken.





// © MPH

lørdag den 13. februar 2010

Børnene først. Også selvom de andre er døde

Dagens mærkeligste prioritering må gå til Politikens netavis.

Vi er helt med på, at børn giver flere klik end voksne, men Good Press Bad Press synes alligevel det er at stramme den, når Politiken under rubrikken "19 børn kvæstet i busulykke" som underrubrik skriver "Det gik hårdt ud over børnene, da en skibus forulykkede i nat."

Det er både rigtigt og forfærdeligt. Det gik hårdt ud over børnene. Det, vi undrer os over, er klikliderlighedsfaktoren i i både rubrik og underrubrik helt at vinkle væk fra det faktum, at der er tre døde ved ulykken. Vi gentager: Tre døde. Voksne, vel at mærke.

De skulle måske have været børn, før det var vigtigt nok til at komme i top?

// © MPH

fredag den 12. februar 2010

Løkke hearts Putin

Hørte Good Press // Bad Press lige Lars Løkke praise Putin. Det tror jeg nok, vi gjorde!!! Først mujahedin, nu Putin.

// © MPH

Winther-update, hvor er den pool?

Det viser sig, at Jacob Winther slet ikke sagde det, han mente. Eller mente det, han sagde. For sagen er den, at han mente, at han sagde, at han ikke vidste noget. Men det vidste han ikke, han ikke sagde.

Forvirret?

Jakob Winther har i den grad trukket i land igen. Han havde - under det offentliggjorte interview - så travlt med at bade i en tyrkisk pool, at han ikke helt fik formuleret sig korrekt. For sagen er den, at han faktisk intet ved om, hvem der har lækket oplysningerne.

Good Press Bad Press vil gerne vide hvilken ferieresort der har så lækker en pool (eller så lækre gæster) at de kan få en til ubevidst og helt uden at tænke over det at sige "Det var TV2" i stedet for "Det ved jeg ikke".

DF har i øvrigt fredet pressechefen, mens Socialdemokraterne - ligesom Good Press Bad Press - kalder hele historien for spin.

// © MPH

torsdag den 11. februar 2010

Winther-spin afkodet, to skridt frem og et tilbage

Good Press Bad Press kommer Mogensen, Kristiansen og alle de andre i forkøbet og afkoder her det nyeste tiltag fra Søren Gades spindoktor Jakob Winther:

"Jeg ved fra TV2 - for TV2 siger til mig - at de har fået den oppe fra Jægerkorpset," siger Jacob Winther til DR. Oplysningerne stammer fra et tre måneder gammelt interview.

Det er genialt og kandiderer til ugens spin, hvis vi ellers havde en sådanne. Med en elegant sætning får Winther nemlig gjort ikke blot en, men to meget centrale ting:

1: Han fjerner mistanken fra sig selv ved at sige, det er Jægerkorpset, der har lækket oplysningerne.
2: ...og får i øvrigt lagt hele bevisbyrden over på TV2 i sin indskudte sætning. Hvis det skulle vise sig ikke at passe, lander aben jo ikke hos ham, men hos den TV2 journalist, der interviewede ham.

At han så jokker i spinaten og bekendtgør, at han åbenbart de sidste tre måneder har vist, at lækken kom fra Jægerkorpset, (mens alle har gættet i øst og vest på, hvor lækken egentlig kom fra) er vist det, man kalder at skyde sig selv i foden.

Men det skal vi nok høre meget mere om i morgen...

// © MPH

Ugens Good Press

Ugens Good Press bliver i denne uge fortolket som ugens gode nyhed.

Og hvad er det så? Ja, det er selvfølgelig - eller måske ganske overraskende - at fladlusen er udryddelsestruet.

Det er en konsekvens af, at intimbarbering bliver mere og mere populært.

Det skaber ifølge videnskab.dk problemer for en af landets førende eksperter i lus, biolog og ph.d. Kim Søholt Larsen.

"Jeg har forsøgt at få udleveret fladlus fra kolleger rundt omkring, men det kan jeg simpelthen ikke. Ingen kan skaffe dem. Man kan sikkert sige lidt populært, at når man fælder skoven, kan der ikke længere leve dyr," siger Kim Søholt Larsen således.

Du kan læse mere her.

// © MPH

Presse Haiku XX

Debatten raser
Men hvor er Rasmus Tantholdt
Skræmte Dyrby ham?

// © MPH

onsdag den 10. februar 2010

Ugens Bad Press: John Mayers pik er medlem af KKK

Ugens Bad Press går ubetinget til John Mayer.

Han er en idiot, og selvom han gang på gang har fucket sin egen karriere op med håbløse udtalelser, tager hans seneste forsøg dog prisen.

Nu er Mayer nemlig blevet interviewet af Playboy. De snakker lidt frem og tilbage om hvor street og "sort" Mayer er.

Det gør Playboy-journalisten interesseret i, om Mayer er vild med black chicks...så han spørger:

"Do black women throw themselves at you?"

Og Mayer svarer:

"I don’t think I open myself to it. My dick is sort of like a white supremacist. I’ve got a Benetton heart and a fuckin’ David Duke [tidligere leder af Ku Klux Klan, red.] cock. I’m going to start dating separately from my dick."

Altså hans hjerte omfavner alle racer, mens hans pik vil kunne knalde hvide. Nice one, John.

Derefter spørger journalisten så ind til, hvilke sorte kvinder Mayer synes er lækre. Det er næsten også en Ugens Bad Press værd.

// © MPH

Kunne frække billeder få dig til at flytte til Esbjerg?

Hermed første kapitel i Good Press // Bad Press' nye serie MedieCentriFunchen. Den er skrevet af journalist Anne Funch.

Brugerinddragelse er populært i de danske medier. Helt almindelige mennesker har efterhånden i nogle år haft muligheden for at blive Danmarkskendte ved at sende deres vejrbilleder ind til Tanevs vejrshow - og netmedierne holder sig bestemt heller ikke tilbage.

Dagens helt store spørgsmål er, hvad der skal til for, at du får lyst til at flytte til Esbjerg?

For Esbjerg kæmper hårdt for at tiltrække studerende, og nu har byen taget stærkere midler i brug.

Plakater støttet af Syddansk Universitet skal få unge til at studere i Esbjerg, og på disse kan man bl.a. opleve en ung pige, som laver gruppearbejde med tre fyre i bare overkroppe, en anden letpåklædt studine, der har fået besøg af en læse- og sengemakker og en ung fyr, som får hjælp af en langbenet, letpåklædt rengøringspige.

Ekstra Bladet har ligesom de andre medier i dag bragt historien om de frække plakater.

Men Ekstra Bladet udmærker sig ved nedenstående afstemning:

Kunne frække billeder få dig til at flytte til Esbjerg?

Aldrig i livet

Der skal vises mere 'kød', før jeg flytter

Måske - nu overvejer jeg da lidt 'gruppearbejde' i Esbjerg

Ja - selvfølgelig

Ved ikke / i tvivl

Det er sgu da brugerinddragende journalistik, når det er bedst og en undersøgelse, der vil noget…

// © MPH

R.I.P MTV

MTV skrev forleden mediehistorie, uden der rigtig var nogen, der opdagede det.

Men måske skyldtes den manglende opmærksomhed bare, at det var fuldbyrdelsen af en årelang udvikling.

MTV ændrede nemlig deres logo, så der ikke længere står Music Television under M'et, T'et og V'et.

Og det var da også på tide, for hvornår har du sidst set en musikvideo på MTV i primetime?

Nu er MTV bare en TV-station, der viser reality. Tak gud for Voice TV




// © MPH

Deep Throat afsløret

Den liberale blogger Jarl Cordua (der angiveligt er en bekendt af Gades spindoktor) afslører på sin blog, hvem den DR-medarbejder, der optog og videreformidlede det famøse bånd, er.

Igen dog ved hjælp af en anonym kilde. Det her er et show.

Se Jarls afsløring her.

// © MPH

Villy Vanvittig

Der er drøje hug til Villy Søvndal i Informations leder.

Om Villys optræden under Holbergsagen skriver David Rehling:

"Søvndal [kommer] til at fremstå som en kryster. Og en uklog partileder."

Og så der er tilmed ros til Pia Kjærsgaard. Står verden ikke længere?

"Pia Kjærsgaard besidder et stort personligt mod. Man aner, at hun inderst inde er sky, nærmest genert, men det afholder hende ikke fra at møde op i situationer, hvor udgangspunktet ikke er til hendes fordel. Hun har lært sig at bruge uforfærdethed, humor og sågar selvironi til at vinde andres respekt. Herfra er der ikke langt til at vinde deres sympati," skriver Rehling videre.

Læs hele lederen her.

// © MPH

Sagaen fortsætter

Det Hvide Hus' pressetalsmand gjorde i går nar af Palins håndskriblerier og læste således op fra en huskeseddel skrevet i håndfladen.

Og her kunne vi så se, at æg og mælk har højere prioritet end "hope" og "change"



// © MPH

Gæsteskribent III

Mødet i Amagersalen er slut, og lederkollegiet har besluttet, at gæsteskribenten alligevel fortsætter som planlagt.

Der er opsamlingsseminar på Jaguaren snarest, og her vil en ny struktur for skribenttilføjelser blive besluttet.

// © MPH

Gæsteskribent II

Grundet uoverensstemmelser i lederkollegiet - og inspireret af DRs håndtering af lækagesagen - har vi besluttet at trække den tidligere annoncerede gæsteskribents blog tilbage.

Der vil blive afholdt ekstraordinært redaktionsmøde i morgen kl. 11.00 i Amagersalen, hvorefter beslutningen bliver taget op til revision.

// © MPH

tirsdag den 9. februar 2010

Medierne skylder en omgang

Ok, måske er det lige meget nu, hvor Michael Jackson er død.

Men med offentliggørelsen af ligsynsrapporten, der er aktuel i forbindelse med sigtelsen af Jacksons læge, bliver det endelig fastslået, at kongen af pop ikke blegede sin hud. Han led faktisk af hudsygdommen vitiligo.

Han var altså ikke flov over at være sort. Eller i hvert fald ikke så flov, at han blegede sin hud. Han nøjedes med at fikse næsen.

Den historie synes vi, medierne skylder at fortælle. Ikke fordi de i mange år gjorde nar af netop Jacksons hudfarve, men snarere fordi det er en fandens god historie. Det gør jo blot Jackos liv til en endnu større tragedie.

Tjek et par screen dumps fra rapporten:




// © MPH

Var Palin-brøler planlagt?

Ja, det mener i hvert fald notorisk demokratiske Alec Baldwin, der, af årsager der er Good Press // Bad Press ukendte, har en blog på Huffington Post.

Om Palin, der læser noter fra sin håndflade, skriver Baldwin:

"She reads her palm in order to send a message to her anti-Eastern establishment, Obama-hating, OK-You've-Had-Your-Black-President-Experiment, Tea Party types. That message is, "I'm just one person, doing the best I can with what God gave me. Like all y'all out there." And it was aimed right at that camera. Right at you and me."

Hvis det var planlagt, er det Ugens Good AND Bad Press.

// © MPH

DR Byen er utæt x 2

Endnu et twist er dukket op i Winthergate som lækage-sagen om Søren Gades spindoktor navnkundigt er blevet døbt.

Som Good Press Bad Press kunne berette i går har DR endelig fået diskuteret færdig med sig selv og nu besluttet, at de altså godt vil sende et indslag om sagen. Af indslaget fremgår det blandt andet, at Gades spindoktor slet ikke er på det bånd, der skulle bevise, at han har lækket fortrolige oplysninger til pressen. Det erfarer DR fra "en fortrolig kilde, der har hørt optagelsen".

Men men men. Det er nu kommet frem, at en medarbejder i DR - på eget initiativ forståes - har båndet og videreformidlet en samtale 'i relation til lækage-sagen'. Hvem båndet er givet til oplyses ikke og hvad relationen er oplyses heller ikke. Og det oplyses i øvrigt heller ikke hvad der er på båndet.

Det forklarer dog - måske - hvad DR mener, når de siger 'en fortrolig kilde, der har hørt optagelsen'. Nemlig, at det er en af deres egne journalister. Det gør unægtelig også researchdelen af at lave et TV-indslag noget mere overskuelig.

Det man også kan konkludere er, at DR Byen er utæt på flere områder. Ikke blot fordi det regner på TV-Avisen, men fordi deres båndoptagelser åbenbart ekspederes videre hurtigere end Lars Løkke kan aflyse en diplomatmiddag.

// © MPH

Ny gæsteskribent

I morgen tager Good Press // Bad Press fat på et nyt kapitel, der i årene fremover vil blive kaldt mediebranchens svar på månelandingen.

Vi byder nemlig velkommen til vores første gæsteskribent. Tag godt imod hende.

// © MPH

mandag den 8. februar 2010

Presse Haiku XIX

Lars Løkke trak i aften konekortet og sendte Sólrun i Go' Aften Danmark og TV2 Nyhederne. Hun havde meget make up på.

Løkke er så sur
At han sendte sin Sólrun
Smurt med Foghs lipgloss

// © MPH

Bliver Løkke reddet af et krydstogt eller en pornofilm

Hvis man skal tro de danske medier, står det skidt til for Lars Løkke. Rigtig skidt.

"Stop dine vrisne svar." "Skift gear." "Hele fundamentet under regeringen er ved at skride." Og så videre. Og så videre.

Faktisk står det så galt til, at der kun er en ting, der kan redde Løkke, men hvad det er, er der selvfølgelig ingen, der tør sige.

Det tør vi selvfølgelig her på Good Press // Bad Press, men ikke uden julelege. For først skal vi vide, hvad det ikke er.

Løkke kan ikke blive reddet af, at Johanne Schmidt-Nielsen er med i en pornofilm. Det er hun nemlig ikke. Vi tjekker google hver dag.

Løkke kan ikke blive reddet af, at Helle Thorning tager på et halvt års krydstogt. Hun er nemlig så usynlig, at det ikke vil blive opdaget.

Løkke kan ikke blive reddet af Villy Søvndal - for han er så højreorienteret, at han kun tænker på sig selv.

Nej, Løkke kan selvfølgelig kun blive reddet af et terrorangreb i Danmark.

Det vil til gengæld være skidt for os, så Løkke bliver nødt til at opgive drømmen om at vinde næste valg.

// © MPH

Paradise Hotel blev lækket af DR

Det er ikke nogen hemmelighed, Good Press // Bad Press har glædet sig til Paradise Hotel.

Men i den svære ventetid før premieren i aften, hvor timer føles som dage og dage som evigheder, kommer der heldigvis hjælp fra uventet kant.

Vi har nemlig fået en ny udgave af Paradise Hotel. Den bliver sendt på DR - eller den skulle være sendt på DR i går aftes, men blev så pillet af programmet. Men nu bliver det sendt alligevel.

Vi taler selvfølgelig om farcen om lækagen.

Ikke siden Haider regerede på Paradise, er så mange blevet ført bag lyset. Ikke siden Martin i sidste sæson fik djævlehorn i panden, er der blevet løjet så meget. Ikke siden Susan K var lidt for våd, er så mange gået i seng med fjenden.

Årets rolleliste er lang:

Michael Dyrby. Kaare R. Skou. Christoffer Guldbrandsen. Jacob Winther. Anders Németh. Hans Sønderby Christensen. Jacob Kwon. Ulrik Haagerup. Søren Gade. Michael Bech. Kristian Sloth. Rasmus Tantholdt.

Påfaldende er det dog, hvor få kvinder (altså: ingen) der optræder i dette års tidlige version af Paradise. Man kan mistænke DR for at have peppet udsendelsen lidt op, som TV2 gjorde det med Dagens Mand.

Under alle omstændigheder: DR sender det indslag, de ville have sendt i går, i aften kl. 18.30. Så håber vi, det bringer mere nyt.

Eller rettere: Nej, vi håber ikke, det bringer noget nyt. For alt kan ske på Paradise Hotel.

// © MPH

søndag den 7. februar 2010

Pia tager til mødremøde

Det er naturligvis ikke kun meningsmageri, du kan finde her på bloggen. Engang i mellem kommer der også en nyhed forbi.

Og hvis man skal tro slagene på vandrørene, så kigger Pia Kjærsgaard i morgen mandag forbi Holbergskolen og får en lektion eller to i integration af Københavns børne- og ungdomsborgmester Anne Vang.

Vi håber, Pia er klar over, hun under ingen omstændigheder må tage hverken Kristian Thulesen Dahl eller Peter Skaarup med.

Nå nej, det må hun faktisk godt.

// © MPH

Who's nailin' Palin?

Vi elsker Sarah Palin her på Good Press // Bad Press.

Da hun forleden holdt tale ved et Tea Party-arrangement ("I'm sooo proud to be American") var alt i skønneste orden.

Hun svinede Obama, hans teleprompter og alt til venstre for Fox News.

Men så kom forstørrelsesapparatet frem.




Palin havde skrevet stikord på håndfladen. Og de blev ikke brugt under talen, der har udsendt på forhånd, men under det efterfølgende Q&A, hvor hun flere gange kiggede på sin håndflade.

Og hvad var det så, Palin skulle mindes om? Jo, "Energy", "Tax", "Lift American Spirits" og så et halvt overstreget "Budget Cuts".

Hvis hun virkelig vil være præsident, var det måske en god idé at så centrale og klart definerede emner, sad på rygraden i stedet for at stå skrevet på håndfladen.

// © MPH

Plagiaternes tid er ikke forbi

Chokket var stort, da Good Press // Bad Press satte sig i sofaen for at se Deadline 22.30 søndag aften.

Programmet, der er blevet relanceret, bød efter lidt nyheder nemlig på et debatsegment ved navnet "Ugens Værste", der beskæftigede sig med ugens tre dårligste historier. Endelig skulle tre debattører kåre ugens værste historie.

Nu er Good Press // Bad Press ikke professorer i engelsk, men hvis man oversætter Ugens Bad Press til dansk, lyder det grangiveligt som om, at vi er blevet kopieret.

// © MPH

fredag den 5. februar 2010

New York Post går til luder II

Vi skylder vist en opfølgning på vores historie om New York Posts besøg hos USAs første prosti-dude

Ok, reaktionerne på artiklen har været blandede. Mange svinede journalisten, andre svinede prosti-duden. Andre undrede sig over, at man kunne gå fra at tjene sit land (i krig i Irak) til at tjene sit lands kvinder (på et bordel i Nevada) - og andre var begejstrede. I den forbindelse er der her et interview med prosti-duden - real name Patrick Norton - da han var på vej i krig.

Men nok om det - researchkollektivet MediaPowerHouse, der som bekendt står bag Good Press // Bad Press, har i stedet sat sig for at undersøge, om Mandy Stadtmiller virkelig er en otter eller nier, som Patrick sagde til hende. Og sat sig for at undersøge, hvad man skriver på Facebook, når man er prosti-dude.

Først Mandy - præsenteret som screen dumps fra Facebook





Er det en otter eller nier?

Så Patrick, igen som screen dumps fra Facebook - ja, man arbejder åbenbart meget som prosti-dude. Og så begynder man at sammenligne sig selv med borgerrettighedskoryfæer som Rosa Parks. Lovely




// © MPH

Pind giv over gevind, så i modvind, så rensede han sit sind

Åh, Holberg.

Søren Pind har vist format på berlingske.dk's blog. Han har nemlig fortrudt sin udmelding i forbindelse med mødremødet på Holbergskolen - men I får hele historien - fra han gik over gevind, så kom i modvind og siden fik tid til at rense sit sind.

Pind lagde nemlig hårdt ud i går:

"Det er ren diskrimination - mon ikke i strid med ligestillingslovgivningen? Så vidt er det kommet. Man får lyst til at kalde det kællingesnak. Hvis ikke det i virkeligheden var langt værre og mere forstemmende. Det er ikke bare det. Det er den totale opgivelse af Danmark. Det er den totale opgivelse af, hvordan vi gør i dette land. Det er den totale opgivelse af ethvert princip, vi har taget århundreder om at stå sammen om."

Det fik Mads Kastrup til at kalde Søren Pind for en kælling og filosofere over om holdningen skyldtes, at Pind mon var "vokse[t] op på et blandingsmisbrug af Lassie-film og Ronald Reagan-taler."

Og det var i hvert fald ikke det, der igen fik Pind i blækhuset:

"Nej, det var hverken Mads Kastrups vulgære kommentarer der klargjorde sagen for mig, eller for så vidt så meget andet end det, at det gik op for mig, jeg simpelthen havde misforstået, hvad sagen handlede om," skrev han således i sin blogpost "Eftertanke"

Ja, Pind havde misforstået sagen. Men befriende han står ved det. Hører du efter Villy?

// © MPH

Avisernes iTunes

De siger, vi skal til at betale for at læse indhold på nettet.

Nogle af de aviser, der foreslår denne uhyrlighed er New York Times, herhjemme er det Berlingske - og Wall Street Journal gør det allerede.

Men de bruger - indtil videre - alle forskellige betalingssystemer, de selv har udviklet.

Det vil Mr. Brill og Mr. Crovitz ændre på. De har udviklet et system, der kan bruges af alle (der betaler) og har angiveligt talt med en antal kunder, der til sammen ejer mere end 1300 nyhedssider, og som er interesserede i deres model.

Så har Brill og Crovitz opfundet avisernes svar på iTunes? - læs mere her.

Det lyder skod.

// © MPH

Det var ikke en joke, men det ligner en joke

Efter flere måneders spekulationer kom gratisavisen London Weekly i dag på gaden. Mange troede projektet var en joke eller en måde at skræmme konkurrenterne på, men den viste sig altså at være god nok,

Dermed er der igen gang i gratisaviskrigen i London, efter to gratisaviser ellers er lukket og en tredjes oplag er fordoblet i løbet af knap et år.

Der er imidlertid ikke mange (mediefolk) i London, der endnu har set avisen, men en freelance journalist, der bruger Twitter, har lagt et billede ud - tjek det her

Og i det hele taget har lanceringen været omgivet af mystik. Der har ikke været bombastiske udmeldinger a la Nyhedsavisen, de journalister, der ifølge hjemmesiden arbejder på avisen, er gået under jorden og der har så vidt vides ikke været kontakt til nogen mediebureauer.

Men nu er den her. Og ret forudsigeligt er konkurrenterne allerede begyndt at gøre nar af stavefejl i rubrikker og håbløse indledninger som den her:

"Former London Wasps, England, and Lions rugby legend Lawrence Dallaglio, this week met with Prime Minister Gordon Brown at No 10 to launch London Wasps annual St George's Day Game."

Om indledningen skriver The Guardian:

"Journalism students would be ridiculed for that sort of intro. It is without doubt the worst front page lead I have ever seen in any newspaper of any format/shape/size/distribution."

Du kan læse London Weekly online her.

Good Press // Bad Press medgiver, at det ikke ser for godt ud. Se side 2 i screen dump herunder:



// © MPH

torsdag den 4. februar 2010

Presse Haiku XVIII

Guldbrandsen er svært
at bruge i et haiku
Sikke dog en skam

// © MPH

Snød Kurt Westergaard JP?

I et ret dårligt timet nyhedsindslag kunne DR1 i aften i 21eren fortælle, at Kurt Westergaards famøse tegning slet ikke er en tegning af Muhammed.

Det er for det første vist ikke en nyhed, men Kurt Westergaard påstår samtidig, at det er muslimske mørkemænd - der var de igen - der har kategoriseret tegningen som en tegning af Muhammed.

Så vidt Good Press // Bad Press husker, var det imidlertid Jyllands-Posten, der kategoriserede tegningen som en tegning af Muhammed.

Det gjorde de, da de bad om en tegning af Muhammed og da de kaldte opslaget for Muhammeds ansigt.

Har Kurt Westergaard glemt det eller vil han han bare i fjernsynet - eller har han snydt Jyllands-Posten og ikke givet dem, hvad de bad om?

// © MPH

Everybody hit the ground og sådan bliver Frank Aaen statsminister

Så er den satenrasema helt helt gal igen. En skoleleder i København har formastet sig til at invitere til møde for at stoppe mobning på skolen. For at sikre at mødrene til de mobbede børn kommer, har han forbudt fædrene at komme - for ellers dukker mødrene slet og ret ikke op, da det er tosprogede elever, det drejer sig om.

Og det er helt helt helt galt, hvis man skal tro politikerne, der helt helt helt sikkert har helt helt helt styr på, hvordan man driver folkeskolen bedst derude, hvor integrationen måske ikke er helt helt helt i top.

Anne Vang fra Kbh er vist den eneste (der rent faktisk har med sagen at gøre), der har formået at slå koldt vand i blodet indtil videre (bortset fra Frank Jensen, selvfølgelig) og forsvarer mobbe-mødet, fordi det ganske enkelt ikke ville kunne lade sig gøre på anden måde.

Bertel Haarder brillierer ved at sige, han aldrig har hørt om noget så 'horribelt'. Good Press Bad Press undrer sig i det stille over, at Bertel ikke har hørt om det før, når det nu ifølge Ritzau ikke er første gang, det er foregået.

DF trækker forusigeligt nok i "fyr-ham-dog"-automaten og forlanger skolelederen afskediget, hvis mødet bliver gennemført.

Anne Vang (eller hendes små travle arbejdsmænd) trak i arbejdstøjet og opdagede i øvrigt hurtigt, at mødet er delvist finansieret gennem integrationsministeriet - og altså støttet af selvsamme regering der nu kritiserer der. Godt arbejde fra spin-folket, der.

Good Press Bad Press forudsiger følgende:

1: DF vil have de, der støtter mødet, fyret.

2: De, der støtter mødet, er skolen (og formentlig også børnene, der bliver mobbet, men hvem kunne dog også finde på at spørge dem?) og integrationsministeriets satspulje.

3: Satspuljeforliget er støttet og vedtaget af samtlige partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten.

4: Samtlige partier der støtter Satspuljen bliver fyret.

5: Frank Aaen bliver statsminister.

// © MPH

Michael Bjørnsons smoking gun

Der er to sager, der kæmper om mediernes opmærksom i dag.

Den ene er tåbelig - sagen om Holbergskolen, for ingen ved vist helt, hvad den sag handler om.

Den anden er mindst lige så tåbelig, men til gengæld meget mere underholdende. Det er nemlig sagen om Michael Bjørnsons utroskab.

Den breakede allerede for at par dage siden, og det er gammelt nyt, at Michael har sendt et frækt billede til sin massør.

Men i dag præsenterer Se og Hør så det, som Christoffer Guldbrandsen ikke har kunnet præstere i sagen om lækage i Forsvarsministeriet - Se og Hør offentliggør nemlig både billede og telefonoptagelse.

Altså the smoking gun. Betegnelsen the smoking gun er i denne omgang dog lidt upassende, da the smoking gun er et billede af Michael Bjørnsons gun.

Spørgsmålet er så bare, hvem der har lækket billedet. Kan det være massøren - det er det oplagte bud, men vi håber, det er Michael Bjørnson, for så har vi endelig en dansk mand, der er moden til at overtage pladsen fra Sidney Lee.

Og i betragtning af hvad Bjørnson før har præsteret, ville det ikke overraske.

P.S. Se og Hør følger selvfølgelig reglerne for god presseskik og krediterer Michael Bjørnson som fotograf af det pixelerede "pik med hund i baggrunden"-billede. Var det sket i Henrik Qvortrups tid?

// © MPH

onsdag den 3. februar 2010

Presse Haiku XVII

Frank Jensen ligner
Saddam, Karen Thisted er
en Palin-kopi.

Læs Karen Thisted sammenligne Frank Jensen med Saddam Hussein her.

// © MPH

Presse Haiku XVI

Ved Søren Gade
At Michael Dyrby ved
Hvad Kaare ved

// © MPH

Fox News er mest troværdig

Det mener amerikanerne i hvert fald ifølge en ny undersøgelse fra Public Policy Polling.

Undersøgelsen viser, at 49 procent af amerikanerne stoler på Fox, hvilket er ti procent mere end nogen anden nyhedskanal.

Ikke mindre overraskende er Fox også den nyhedskanal som færrest ikke stoler på - 37 procent.

CNN er den næstmest troværdige kanal - 39 procent af amerikanerne stoler på Anderson Cooper og co. - mens 41 procent af amerikanerne siger, de ikke stoler på CNN.

Ikke overraskende er det hovedsaglig republikanere, der stoler på Fox, men 30 procent af demokraterne stoler også på Fox, der ellers af Obama er blevet nævnt som en politisk modstander.

Good Press // Bad Press undrer sig over, at man kan tro på en kanal, der som tidligere beskrevet har ansat hele oppositionen.

// © MPH

Island - ytringsfrihedens Schweiz?

Ytrings- og informationsfriheden trues verden over af terrorlovgivning og lømmelpakker, og nu mener et par driftige islændinge samt internettjenesten Wikileaks, at det skal være Islands chance for at komme tilbage.

Derfor vil øboerne nu huse kontroversielle data fra hele verden - og beskytte informationen med verdens mest liberale frihedslovgivning.

De vil med andre ord gøre det for information, som Schweiz har gjort for banker (og deres lyssky kunder).

Læs mere her.

Eneste problem synes at være, at hverken Island eller Wikileaks pt. svømmer i penge.

// © MPH

Haiti vs. New Orleans

Det kan godt ske hans seneste rockplade stinker, og at han er på vej i spjældet, men den amerikanske rapper Lil Wayne har stadig styr på prioriteringerne.

Da han forleden deltog i genindspilningen af We Are The World, der skal støtte ofrene i Haiti, fik han fyret følgende kritik af sted til pressekorpset:

"Before I go, I just want to say I think it's amazing what's been done for Haiti, but I also think it's amazing what hasn't been done for New Orleans. Thank you."

Lil Wayne, der i øvrigt skal synge(!) Bob Dylans linier i We Are The World, er selv fra New Orleans og har selv skrevet flere sange om Katrina.

Her på Good Press // Bad Press har vi fidus til Weezy og vil derfor opfordre folk til at læse Douglas Brinkleys "The Great Deluge" - den kan købes her og her

// © MPH

Ordet er atter frit i Swatdalen

Der er - endelig - godt nyt fra Swatdalen i Pakistan.

Den engelske afdeling af Reporters Sans Frontiéres rapporterer således om, at journalister igen kan udføre deres arbejde uden at blive truet eller at frygte for deres liv (i samme omfang som de måtte, da Taleban var on the high horse)

Hovedparten af områdets journalister har ellers været i eksil eller har været gået under jorden, siden kampene mellem Taleban og den pakistanske hær eskalerede i 2008 og 2009.

// © MPH

tirsdag den 2. februar 2010

Ugens Bad Press

Den republikanske senator John Cornyn er modtager af Ugens Bad Press.

Han er nemlig blevet afsløret i at have udsendt sin reaktion på Obamas State of the Union-tale inden tale var blevet holdt eller overhovedet havde cirkuleret blandt journalister.

Det var Politicos blogger Ben Smith, der opdagede miseren, og han postede selvfølgelig citaterne på sin blog:

Cornyn ville gerne citeres for mange ting, blandt andet også tonen i talen og fremførelsen. Se blot her:

"President Obama’s State of the Union address was like many of his other speeches - it was clearly well delivered and certainly he has a gift.”

“But I was a little disappointed because the problem the president has is not a communications problem —he really has a credibility problem. He’s made a bunch of promises over this last year, including one tonight that I liked about more tax relief. But we’ve all heard these promises before, and he simply hasn’t delivered.”


Efter at være blevet opdaget, svarer han personligt til Smith, der selvfølgelig igen viderebringer hans sprællen:

"I'm a little offended by the lack of journalistic ethics. This is really a matter for convenience of reporters and others."


Og Cornyn fortsætter med at forsvare sine udtalelser:

"Was I wrong?" he asked. "It was eloquent; he's got a gift of giving a good speech. I think I was exactly right. I wouldn't change a word of it."

WE LOVE IT

// © MPH

New York Post går til luder

I en lettere bizar artikel har New York Post brugt 500 dollars og penge til fly og hotel på at sende en af deres journalister ud for at have sex med USAs første, lovlige mandlige prostituerede - en såkaldt Prosti-dude.

Hun har dog ikke sex med ham - Markus, som manden kalder sig (han hedder Patrick), giver hende ellers massage og prøver at friste på anden vis, men Mandy Stadtmiller, som er den frivillige, fraskilte journalist vil hellere tale (og samtidig ikke afsløre sin identitet som journalist, forstås).

Men hun går dog i bad med ham nøgen og koketterer i artiklen med, at han bedømmer hende til at være en otter eller nier.

På Good Press // Bad Press er vi mildest talt lidt overraskede over, at de amerikanske medier kan slippe af sted med den slags. Over at de bruger penge på prostituerede, over at de er undercover, men bringer billederne uden sløring og over at historien endda er på forsiden.

I kan læse artiklen her.

Imens glæder vi os til at se reaktionen fra det kristne USA og til at se hvor lang tid, der går, før Ekstra-Bladet finder på noget lignende.

Her er et screen dump af et billede fra det tilhørende galleri:



// © MPH

Ugens Good Press

Ugens Good Press går til snestormen - eller Gud, hvis man tror på, at det er ham, der styrer vejret.

Snestormen har nemlig - i en godt udtænkt manøvre, der er taget lige fra kommunikationshåndbogen - formået at fjerne al fokus fra Haiti og de mange tusinde, der stadig ikke er blevet gravet fri af murbrokkerne.

Så tillykke til snestormen, breaking news-onanisterne og bedre held næste gang til Haiti.

Men hr. Gud - eller fru Gud - få lige styr på prioriteringerne.

// © MPH

mandag den 1. februar 2010

Absalon SLÅR TIL. Not so much

Hele Danmarks pirat-stolthed Absalon har igen-igen været i aktion.

En flok pirater nær Afrikas Horn har fået på munden. Eller det var de i hvert fald tæt på at få.

Kl 17.04 lagde SOK en nyhed på deres hjemmeside. Her konstaterer de, at Absalon har 'undsat' et skib, der var kapret af pirater.

Ritzau er på pletten og 18.20 tikker et telegram ind fra tjenesten. Det kan ses i sin fulde længde hos JP her. Et par udsnit af det lyder således:

"Absalon skyggede det mindre indiske fragtskib - en såkaldt cargo-dhow - over tre dage. Dhowen blev brugt af pirater som moderskib, og piraterne holdt skibets 12-mand store indiske besætning fanget, så de kunne sejle skibet."

"Piratmoderskibene anvendes af piraterne som base for deres angreb på handelsskibene, så de kan operere langt fra kysten i længere tid ad gangen. Derfor er det vigtigt at stoppe dem, siger chefen for Absalon, Dan B. Termansen" ( til SOK's hjemmeside, red.)

"Hvis vi forsøger at overtage moderskibet med magt, kan vi risikere, at civile bliver dræbt. Derfor er den bedste løsning at skygge skibet for derved at undgå, at piraterne angriber handelsskibene, siger Dan B. Termansen." (til SOK's hjemmeside, red.)

Good Press // Bad Press gennemgår igen forløbet i korte træk her:

1: Absalon opdager et skib
2: Absalon optager forfølgelsen
3: Absalon lægger sig i kølvandet på skibet efter at have konstateret, at det er kapret, og at der er gidsler ombord.
4: Absalon skygger skibet i tre dage
5: Skibet sætter kursen mod Somalia. Med gidslerne ombord
7: Skibet når Somalia med pirater og gidsler ombord
8: Piraterne slipper væk via et andet kapret skib
9: Gidslerne kan igen overtage skibet
10: Absalon hjælper gidslerne efter de er løsladt
11: Absalon konstaterer, at hele situationen er optimal og alting er en succes og lægger endnu en gang vægt på, hvor vigtigt det er at stoppe disse pirater.

Good Press // Bad Press mener der mangler at blive stillet en række spørgsmål:

Hvorfor er det en succes, når piraterne kan tage gidsler, sejle rundt med dem i tre dage og derefter slippe godt fra det?

Er det 'at stoppe piraterne' når man skygger skibet, ikke griber ind, og lader det sejle tilbage til Somalia med gidslerne ombord?

Hvordan kan det hedde sig, at Absalon "slår til" mod piratskibet, når det rent faktisk er det eneste Absalon ikke gjorde? (Bemærk, at "slår til" er en Ritzau-tilføjelse, end ikke SOK kunne svinge sig op til at kalde det det i deres egen nyhed)

Og sidst, men ikke mindst, hvorfor har Ritzau ædt den råt uden at stille nogle spørgsmål what-so-ever?

Absalon deltager fortsat i OPERATION OCEAN SHIELD (der er så vigtigt, at det skal staves med STORE BOGSTAVER). Og vil forhåbentlig kigge på massevis af piratskibe den næste tid.

// © MPH