lørdag den 13. februar 2010

Børnene først. Også selvom de andre er døde

Dagens mærkeligste prioritering må gå til Politikens netavis.

Vi er helt med på, at børn giver flere klik end voksne, men Good Press Bad Press synes alligevel det er at stramme den, når Politiken under rubrikken "19 børn kvæstet i busulykke" som underrubrik skriver "Det gik hårdt ud over børnene, da en skibus forulykkede i nat."

Det er både rigtigt og forfærdeligt. Det gik hårdt ud over børnene. Det, vi undrer os over, er klikliderlighedsfaktoren i i både rubrik og underrubrik helt at vinkle væk fra det faktum, at der er tre døde ved ulykken. Vi gentager: Tre døde. Voksne, vel at mærke.

De skulle måske have været børn, før det var vigtigt nok til at komme i top?

// © MPH

2 kommentarer:

  1. Måske er forklaringen enkel: Først strøg nyheden om busulykke - inklusiv danske 'dødsofre' - på siderne. Og SÅ fulgte næste vinkel, '19 børn'.
    ?

    SvarSlet
  2. Du har sikkert ret, men det er jo problemet med netmedier. Det er (næsten) kun journalister, der følger dækningen så tæt, at den slags prioriteringer giver mening.
    Derimod synes cnn.com at have fundet en god løsning på den slags, hvor de for historie highlighter forhistorien i en slags "sagen kort" i topbåndet.
    Det er service!

    SvarSlet