onsdag den 3. februar 2010

Haiti vs. New Orleans

Det kan godt ske hans seneste rockplade stinker, og at han er på vej i spjældet, men den amerikanske rapper Lil Wayne har stadig styr på prioriteringerne.

Da han forleden deltog i genindspilningen af We Are The World, der skal støtte ofrene i Haiti, fik han fyret følgende kritik af sted til pressekorpset:

"Before I go, I just want to say I think it's amazing what's been done for Haiti, but I also think it's amazing what hasn't been done for New Orleans. Thank you."

Lil Wayne, der i øvrigt skal synge(!) Bob Dylans linier i We Are The World, er selv fra New Orleans og har selv skrevet flere sange om Katrina.

Her på Good Press // Bad Press har vi fidus til Weezy og vil derfor opfordre folk til at læse Douglas Brinkleys "The Great Deluge" - den kan købes her og her

// © MPH

2 kommentarer:

  1. Jeg troede, det her var en medieblog. Jeg skal nok finde andre steder, hvis jeg vil læse om perifære musikanter...

    SvarSlet
  2. Det her handler jo netop om medier. Glemmer vi Haiti lige så hurtigt, som vi glemte New Orleans. Så vidt vi ved, er der ikke mange danske journalister, der stadig er i Haiti.

    SvarSlet