Viser opslag med etiketten dr1. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dr1. Vis alle opslag

torsdag den 18. marts 2010

Ugens Bad Press

Ugens Bad Press går til DR's P4 for i den grad at have jokket i spinaten.

Stationen har opfordret lytterne til at indsende SMS'er med sang-ønsker til programmet 'P4 Aften'. Problemet var bare, at programmet lytterne sendte ønsker ind til slet ikke var live - og ønskerne altså ret meningsløse.

Til JP siger seernes og lytternes redaktær på DR Jakob Mollerup:

"Hvis seerne har fået det indtryk, at det var en frisk live-sending, så er det et ærgerligt fejlindtryk og en uklar kontrakt med lytterne."

Good Press Bad Press gætter på, at det lige præcis er det indtryk, seerne har fået - og tildeler DR Ugens Bad Press.

Læs mere om sagen i Politikens skrald fra JP her.

// © MPH

mandag den 1. marts 2010

Hvem vil være thailiderlig TV-kendis

Ekstra-Bladet gør igen, hvad de gør bedst:

De skriver om en bordelsag, men giver den lidt krydderi. En TV-kendis - en vaskeægte showman - er angiveligt på kundelisten.

Indtil videre ved vi ikke, hvem denne kendis er.

Men vi ved noget:

Han er kendt - altså højst sandsynligt fra TV2 eller DR1. Han er nok også vært på enten et nyheds- eller underholdningsprogram.

Han er vild med thai-punani - han har måske dækket tsunamien eller været udstationeret tæt på.

Han kommer på Østerbro, hvor "Subshine Massage" ligger - det siger ikke så meget, før vi har samkørt TV-kendissers adresser med massageklinikkens i et Excel-ark. Det er nok mest sandsynligt, at han ikke bor i nærheden, da det ville indebære en risiko for at blive afsløret. Til gengæld kunne det ligge på vejen hjem fra arbejde. TV2 og DRs placering taget i betragtning bor han altså nord for København.

Han er nok gift - det er de fleste prostitutionskunder.

Han læser nok Ekstra Bladet - det er der, man finder den slags annoncer.

Nærmere kommer vi det ikke indtil videre. Men vi garanterer, at vi følger sagen.

// © MPH

torsdag den 4. februar 2010

Snød Kurt Westergaard JP?

I et ret dårligt timet nyhedsindslag kunne DR1 i aften i 21eren fortælle, at Kurt Westergaards famøse tegning slet ikke er en tegning af Muhammed.

Det er for det første vist ikke en nyhed, men Kurt Westergaard påstår samtidig, at det er muslimske mørkemænd - der var de igen - der har kategoriseret tegningen som en tegning af Muhammed.

Så vidt Good Press // Bad Press husker, var det imidlertid Jyllands-Posten, der kategoriserede tegningen som en tegning af Muhammed.

Det gjorde de, da de bad om en tegning af Muhammed og da de kaldte opslaget for Muhammeds ansigt.

Har Kurt Westergaard glemt det eller vil han han bare i fjernsynet - eller har han snydt Jyllands-Posten og ikke givet dem, hvad de bad om?

// © MPH