Hermed første kapitel i Good Press // Bad Press' nye serie MedieCentriFunchen. Den er skrevet af journalist Anne Funch.
Brugerinddragelse er populært i de danske medier. Helt almindelige mennesker har efterhånden i nogle år haft muligheden for at blive Danmarkskendte ved at sende deres vejrbilleder ind til Tanevs vejrshow - og netmedierne holder sig bestemt heller ikke tilbage.
Dagens helt store spørgsmål er, hvad der skal til for, at du får lyst til at flytte til Esbjerg?
For Esbjerg kæmper hårdt for at tiltrække studerende, og nu har byen taget stærkere midler i brug.
Plakater støttet af Syddansk Universitet skal få unge til at studere i Esbjerg, og på disse kan man bl.a. opleve en ung pige, som laver gruppearbejde med tre fyre i bare overkroppe, en anden letpåklædt studine, der har fået besøg af en læse- og sengemakker og en ung fyr, som får hjælp af en langbenet, letpåklædt rengøringspige.
Ekstra Bladet har ligesom de andre medier i dag bragt historien om de frække plakater.
Men Ekstra Bladet udmærker sig ved nedenstående afstemning:
Kunne frække billeder få dig til at flytte til Esbjerg?
Aldrig i livet
Der skal vises mere 'kød', før jeg flytter
Måske - nu overvejer jeg da lidt 'gruppearbejde' i Esbjerg
Ja - selvfølgelig
Ved ikke / i tvivl
Det er sgu da brugerinddragende journalistik, når det er bedst og en undersøgelse, der vil noget…
// © MPH
onsdag den 10. februar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar