torsdag den 4. februar 2010

Everybody hit the ground og sådan bliver Frank Aaen statsminister

Så er den satenrasema helt helt gal igen. En skoleleder i København har formastet sig til at invitere til møde for at stoppe mobning på skolen. For at sikre at mødrene til de mobbede børn kommer, har han forbudt fædrene at komme - for ellers dukker mødrene slet og ret ikke op, da det er tosprogede elever, det drejer sig om.

Og det er helt helt helt galt, hvis man skal tro politikerne, der helt helt helt sikkert har helt helt helt styr på, hvordan man driver folkeskolen bedst derude, hvor integrationen måske ikke er helt helt helt i top.

Anne Vang fra Kbh er vist den eneste (der rent faktisk har med sagen at gøre), der har formået at slå koldt vand i blodet indtil videre (bortset fra Frank Jensen, selvfølgelig) og forsvarer mobbe-mødet, fordi det ganske enkelt ikke ville kunne lade sig gøre på anden måde.

Bertel Haarder brillierer ved at sige, han aldrig har hørt om noget så 'horribelt'. Good Press Bad Press undrer sig i det stille over, at Bertel ikke har hørt om det før, når det nu ifølge Ritzau ikke er første gang, det er foregået.

DF trækker forusigeligt nok i "fyr-ham-dog"-automaten og forlanger skolelederen afskediget, hvis mødet bliver gennemført.

Anne Vang (eller hendes små travle arbejdsmænd) trak i arbejdstøjet og opdagede i øvrigt hurtigt, at mødet er delvist finansieret gennem integrationsministeriet - og altså støttet af selvsamme regering der nu kritiserer der. Godt arbejde fra spin-folket, der.

Good Press Bad Press forudsiger følgende:

1: DF vil have de, der støtter mødet, fyret.

2: De, der støtter mødet, er skolen (og formentlig også børnene, der bliver mobbet, men hvem kunne dog også finde på at spørge dem?) og integrationsministeriets satspulje.

3: Satspuljeforliget er støttet og vedtaget af samtlige partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten.

4: Samtlige partier der støtter Satspuljen bliver fyret.

5: Frank Aaen bliver statsminister.

// © MPH

7 kommentarer:

  1. Sikke dog en dejlig blog fra GPBP!

    I slutningen er der godt nok et par fejlslutninger, men ellers lyder det jo overraskende fornuftigt fra medie-bloggerne.

    Hvis I mangler inspiration, kan jeg varmt anbefale Søren Pinds blog "Eftertanke" på berlingske.dk.

    Og ellers vil jeg blot hinte, at spinnet fra Anne Vang, der fik vendt hele dagsordenen, kunne være en kandidat til ugens "Good Press" ;-)

    SvarSlet
  2. Good Press Bad Press er vild med, at man nu forkorter os.
    Vi har læst Pinds blog og faktisk også blogget om den.
    Vi har jo allerede kåret Ugens Good Press. Måske burde vi indføre Månedens Good Press?

    SvarSlet
  3. Månedens Good Press lyder som en oplagt idé. I har jo første kandidat i februar klar.

    I øvrigt kan jeg også anbefale en af jeres medieblogkolleger, Paula Larrain på Journalisten.dk. Det er et af de mere fornuftige blog-bidrag, hun har fabrikeret gennem tiderne.

    SvarSlet
  4. Ja, det var vi vel. Men så skal vi også ha inside coverage for at gå videre.

    Paula Larrain, ja hun har ret i meget af det, men hun er lidt skinger...

    SvarSlet
  5. Hvad vil I vide?

    Hun når da slet ikke christianborgske højder...

    SvarSlet
  6. Vi vil såmen bare vide på hvilken foranledning oplysningen om satspuljen kom frem.

    Var det en journalist der ringede og spurgte eller var det en spindoktor, der tænkte hurtigt?

    SvarSlet
  7. Nu har jeg det jo bedst i skyggen, men jeg kan bekræfte, at det sidste var tilfældet - dog i et tæt samarbejde med andre interessenter.

    SvarSlet