fredag den 23. april 2010

Ytringsfrihed vs. askeskyen

Her på Good Press // Bad Press har vi ikke ønsket at dække askeskyen (hvorfor ved vi egentlig ikke). Indtil nu.

For nu er den britiske avis Daily Star blevet smidt ud af lufthavnene i Gatwick og Manchester.

Det sker, fordi avisen er gået lidt for langt i aske-hypen og, med rubrikken "Terror As Plane Hits Ash Cloud" og et tilhørende billede af en 747er med brændende motorer, har pisset lufthavnsledelserne af.

Historien har da heller ikke hold i den nuværende situation, men bygger på en 28 år gammel hændelse, hvor et fly motorer gik i brand efter at være fløjet gennem en askesky.

Gatwicks pressechef Andrew McCallum gav følgende begrundelse:

"We thought it was inappropriate at this point in time after six days of disruption and as people were anxious to get to their holiday destination or to return home to have these sort of computer-generated images on the front page."

Samtidig er Daily Stars journalister og fotografer blevet smidt ud af Gatwick, men det har angiveligt ikke noget med den historie at gøre.

Den køber vi imidlertid ikke.

// © MPH

Ingen kommentarer:

Send en kommentar