torsdag den 1. april 2010

Månedens Presse Fatwa

Det er igen blevet tid til Månedens Presse Fatwa, og selvom vi allerede for længe siden er blevet trætte af at høre om Kandis Johnny, hans afdøde kone, hans utroskab, ja, så giver vi hermed Se og Hør og Ekstra Bladet mulighed for at fortsætte med at grave i sangerens fortid, nutid og fremtid.

Kandis er simpelthen ikke en fatwa værd.

Det er i stedet Lene Espersen, og den første journalist, der interviewer Espersen uden at kommentere hendes tan, bikinilinje og generelle ubehjælpelighed (og bringer hendes reaktion), vil blive forfulgt af Good Press // Bad Press' pressepoliti til evig tid.

Espersen skal ikke slippe godt fra at stikke af til sydens sol. Og hvis ikke hendes inkompetence konsekvent udstilles, ja, så fejler vi som journalister, og så kan det ske, hun bliver tilgivet.

Uffe har sagt det. Krause har sagt det. Og nu gør vi alvor af det.

God påske, i øvrigt.

// © MPH

Ingen kommentarer:

Send en kommentar