Her på Good Press // Bad Press er vi meget optagede af det her Journalister-på-Facebook-hysteri.
Det samme er vores fagblad.
Så meget, at de har lavet et arkiv over journalister, der er medlem af "Danmarks Løver":
"Ingen af de personer, som Journalisten.dk har listet, har udadtil gjort et nummer ud af deres støtte til den omtalte Facebookgruppe, der blandt andet i DRs 21 Søndag kom i søgelyst for at sidestille Dansk Folkeparti med Hitler og nazisterne. Journalisten.dk har dog screendumps af alle navnene på de godt 15 journalister, mediefolk og kommunikationschefer, og i Dansk Folkeparti er pressechef, Søren Søndergaard, mere end forarget."
Samtidig stempler Journalisten.dk i øvrigt gruppen som en hadegruppe. Det fortryder de dog - eller de stiller i hvert fald spørgsmåltegn ved, om det er rigtigt i en kommentar under artiklen - og så bliver vi samtidig informeret om, at det ikke er den eneste gruppe, Journalisten holder øje med:
"Vi har også fundet eksempler på journalister, der er medlem er en Facebook-gruppe med titlen: Kan det her marsvin få flere fans end Pia Kjærsgaard og eksempler på journalister, der er medlem af en gruppe, der på tilsvarende vis hedder noget i stil med: Kan den her fadøl få flere medlemmer end Lars Løkke Rasmussen."
Nu optræder Good Press // Bad Press så vidt vi ved ikke på nogle af Journalisten lister, fordi vi desværre ikke er medlem af bemeldte grupper, men...
Føj for satan, siger vi bare.
I stedet for at lege STASI (ja, vi tør godt sige det - please, skriv os ned) skulle de bruge tiden på noget fornuftigt (som at hjælpe deres læsere i job)
// © MPH
torsdag den 29. april 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar