mandag den 19. april 2010

Ikke relevant, men liderlig. Og det er stadig ikke nok

Det går ikke godt for CNNs grand old man, Larry King.

Ikke nok med at hans seertal stinker (som vi tidligere har skrevet om her)

Nej, han skal formodentlig også skilles. Konen, der ellers er lækker nok, mener at vide, at King Kong har svunget hendes søster i skyskraberen (eller hvad man nu siger) - og det vil hun selvfølgelig ikke finde sig i.

Værst er det imidlertid, at Associated Press i en længere sag håner King og stiller spørgsmål ved hans relevans, der ellers burde fejres ved hans forestående 25 års-jubilæum.

Således skriver AP:

"Think about it. When was the last must-see Larry King interview?" (det er for MediaPowerHouses vedkommende interviewet med Chris Brown post-Rihanna)

Ikke bare er tonen ukarakteristisk for telegrambureauet, det er også et ekstra hårdt slag mod manden, der tidligere levede af nærmest uindskrænket adgang til præsidenter, megastjerner og politikere.

Mest overraskende - og foruroligende - er imidlertid den større historie. Hvorfor stiger Kings seertal ikke oven på alle disse skandaler. Sælger sexskapader ikke længere? Hvad skal vi journalister så finde på!?

// © MPH

Ingen kommentarer:

Send en kommentar