onsdag den 21. april 2010

Larry King er en freak (siger hulfætter)

Stakkels Larry King.

Forleden var vi måske lidt hårde mod en af USAs mest kendte interviewere.

For nu vælter skeletterne ud af skabet for TV-værten.

I et interview med InTouch går Kings kones elsker og børns baseballtræner, Hector Penate, nemlig til bekendelse (eller hvad det hedder, når man bliver betalt for det).

Ikke nok med at Penate insisterer på, at han var mere i Kings seng end King selv.

Nej, han betegner også det snart 80-årige koryfæ, som lidt af en sexfreak.

Og så fortæller han, hvordan Kings kone - Shawn Southwick, hedder hun i øvrigt - brugte masser af penge på at betale husleje, rejser og bil for Penate.

Endelig brugte Southwick - ifølge Penate - ikke så lidt tid på at forsøge at gøre sig selv gravid (kunstigt), da hun gerne ville have et barn med Penate.

// © MPH

Ingen kommentarer:

Send en kommentar