onsdag den 10. marts 2010

Ugens Bad Press

Ikke hver uge er post-Oscar-uge, men til gengæld er hver uge Bad Press-uge.

Og på Good Press // Bad Press er vi ikke sene til at kæde tingene sammen, så hæderen går i denne uge til produktionsholdet bag årets Oscar-uddeling.

Ikke alene havde de udeladt Farrah Fawcett (kendt fra Charlie's Angels version 1.0) fra showets hyldest til afdøde stjerner, de havde heller ikke fundet på en ordentlig undskyldning.

Adspurgt hvorfor Fawcett ikke blev hyldet, forklarede de nemlig, at hun primært var kendt for sit TV-arbejde og derfor burde hyldes til Emmy-showet, ikke Oscar-showet.

Den kan måske godtages under normale omstændigheder, men når Michael Jackson så var en del af hyldest over "dem, vi har mistet", giver det ikke længere mening.

Hvis Michael Jackson primært er kendt for sine filmroller, ja, så er Osama Bin Laden bedst kendt for sin velgørenhed.

// © MPH

Ingen kommentarer:

Send en kommentar