onsdag den 31. marts 2010

Gratisaviserne i TV-krig

Så er den gal igen. DSB og DR er på vej med et samarbejde, der skal sende DR Update ud til befolkningen i S-togene via TV-skærme i toget. Det servicerer befolkningen, lyder begrundelsen.

Tiltaget er ganske forudsigeligt kritiseret heftigt af både Metro International, der udgiver MetroXpress, og Danske Dagblades Forening hvis ene medlem - Berlingske Media - udgiver gratisavisen Urban.

For hvem gider sidde og læse en avis, når man kan blive fodret med nyheder via TV-skærmen i stedet?

Finansiel direktør i Metro International, Anders Kronborg, siger til Politiken:

"Grænsen for, hvor bredt public service-mediet må være, er overskredet. Det er konkurrenceforvridende, når DR for licenskroner leverer noget indhold gratis, som markedet ellers selv kunne levere."

De politiske reaktioner varierer. Ellen Thrane-Nørby er med på at vurdere DR's tjeneste i forhold til konkurrence med private medier mens Mogens Jensen (S) ikke ser noget problem:

"Det her vil blive diskuteret. Men vores holdning er, at så længe DR's indhold tjener et formål for befolkningen i det offentlige rum, er det i orden. Det nye medie bredes ud i offentlige transportmidler, så vi ser ingen grund til at sætte grænsen der," siger han.

S-togs-samarbejdet giver samtidig DSB mulighed for at reklamere mere i S-togene end de allerede gør, da TV-skærmene også vil kunne vise reklamefilm.

I den forbindelse glæder det Good Press Bad Press, at danskerne så endelig får mulighed for at være irriterede over, at en TV-Avis på DR's kanaler bliver efterfulgt af en reklameblok.

Læs here her, her, her og her.

// © MPH

Ingen kommentarer:

Send en kommentar