torsdag den 4. marts 2010

Ugens Bad Press

Forløbet omkring mordet på stewardessen Vera Vildmyren og hendes formodede morder Marian Clita er ulykkeligt, men rejser alligevel et spørgsmål:

Hvorfor stoler medierne så meget på politiet?

Sidste gang de frigav et billede af en formodet morder (under Maria-sagen), viste det sig at være et billede af en forkert mand.

Ikke desto mindre smed samtlige netmedier i denne omgang politiets billede på deres forsider (sidst var det kun eb.dk)

Forskellen er selvfølgelig, at den formodede morder var (vi er lidt sent på den, ja) på fri fod, men det gør naturligvis ikke mistanken større, end det er tilfældet ved en varetægtsfængsling og en sigtelse.

Og naturligvis er det også vigtigt at finde manden, inden han måske myrder igen eller stikker af.

Men hvad er det, politiet har bevist siden sidst, der gør, at medierne nu stoler på panserne? Ikke noget, men det er bare nemmere at tro på dem end en rumænsk mand.

Denne gang håber vi så, han er skyldig. Og det siger han vist selv, han er.

// © MPH

Ingen kommentarer:

Send en kommentar