onsdag den 24. marts 2010

DR klager over B.T. Til B.T. B.T. afviser DR

Statsradiofonien er blevet godt sure over B.T.s dækning af X-Factor-'skandalerne'. Mere speficikt de famøse SMS-afstemninger, der efterhånden er nået helt op på politisk plan.

MEN, som fagbladet Journalisten afslører i sit seneste nummer har B.T. været liige lovlig kreative med en Gallup-undersøgelse. Det mener det sjovt nok ikke selv, de har, men lad nu det ligge.

B.T. kørte pløk (medieord for tophistorien på forsiden) med rubrikken "Sådan stemte seerne". Øjensynligt efter at have kørt en Gallup a la "hvad stemte du/hvad ville du have stemt."

Problemet er blot, at kun 124 personer ud hele Gallup-undersøgelsen havde stemt i konkurrencen. Om det siger lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Flemming Svith til Journalisten.dk:

"Det er rent gæt. Hvis man havde spurgt 2.000 danskere, kunne en forskel på 2-3 procentpoint faktisk afspejle en generel forskel. Men ikke når man kun har fat i 124 personer."

Gallup selv er også på banen og konkluderer følgende om tallene:

"Tager man usikkerheden i betragtning, kan du ikke sige en pind."

B.T.s Peter Brüchmann afviser alle problemerne og sender sorteper videre til Gallup med ordene:

"Det, der står på forsiden, er der fuld dækning for. Hvordan Gallup præcist har gjort, må du spørge dem om."

Gallup siger dog, at de gjorde B.T. opmærksom på, at de var 'dybt betænkelige' ved undersøgelsen og i øvrigt sagde, at B.T. skulle forklare usikkerheden omkring tallene, hvis de ville bruge dem.

Det gjorde B.T. ikke.

Måske fordi det er 'en dejlig skandale', som Peter Brüchman selv kalder det?

Læs mere om sagen her og her.
// © MPH

Ingen kommentarer:

Send en kommentar