torsdag den 14. januar 2010

Ugens Bad Press Round II

Det er nok gået de færrestes næse forbi, at TV2 har fucket up big time. Men alligevel bruger vi lidt tid på det her på Good Press // Bad Press, selvom vi allerede har skrevet om Ugens Bad Press.

For hvad har de gang i? De interviewer en dansk mand, der befinder sig på Hispaniola - og så langt så godt: det er jo et mindre scoop - men det uheldige opstår, da det efter udsendelsens viser sig, at manden befandt sig i Den Dominikanske Republik og ikke i Haiti, der som bekendt er den anden halvdel af Hispaniola.

Det lader ikke til, at det er Steinmetz' skyld, for han var tydeligvis forvirret, men der må være en eller anden på redaktionen, der har røde ører.

Det mest interessante er imidlertid, at man vælger at stole på en mand, der går under navnet Hr. Rynkeby.

Så er det jo mere oplagt at tro på en bande med navnet Triple A.

// © MPH

Ingen kommentarer:

Send en kommentar