lørdag den 21. august 2010

B.T. får ugens Good Press. Og ugens Bad Press.

I effektiviseringens ånd (MediaPowerHouse er hårdt ramt af finanskrise og ferier pt.) præsenterer vi Ugens Good Press og Ugens Bad Press i samme indlæg.

Berlingskes frække lillebror B.T. er selvskrevne til begge priser i denne uge. Primært på grund af denne lille sag.

Under Thorning-skatte-sagen kom B.T til at skrive "Jurist ikke i tvivl: Det er strafbart". Og glemte i samme åndedrag at skrive, at juristens udtalelse var med det forbehold, at det kan bevises, at Thornings eventuelle fejlagtige oplysninger er afgivet med forsæt. Altså er hun bevidst har løjet over for skattevæsenet.

Det beklager B.T. nu og har bragt en rettelse. Det får de Ugens Good Press for.

Det står imidlertid også klart, at rettelsen kommer, fordi fagbladet Journalisten er begyndt at grave i sagen. Det er sådan set blot et eksempel på god solid proaktiv kommunikation, men Good Press Bad Press kan ikke lade være med at tænke, at rettelsen nok ikke var kommet, hvis Journalisten ikke var begyndt at grave.

Derfor får B.T. også Ugens Bad Press.

// © MPH

Ingen kommentarer:

Send en kommentar