onsdag den 28. juli 2010

Ugens Bad Press

Det er dejligt, når vores Presse Fatwaer tages seriøst.

Men nu tager det overhånd.

Vi gider ikke høre mere om Lene Espersens ferier.

Selv Uffe Ellemann gør nar af vores ferieminister:



Men det er ikke af sympati for Espersen - eller hendes familie.

Vi frygter derimod, at folket vender sig mod pressen og får ondt af Espersen. Fordi vi journalister bliver ved og ved og...

Allerede nu går De Konservative lidt frem i meningsmålingerne, og vi frygter simpelthen, at pressens smålighed bliver Espersens held og at vores profeti ender med at gøre os lige så troværdige, som de, der var ventet på, forudset og overlevet dommedag op til flere gange.

Ugens Bad Press går til smålige journalister, der dækker virkeligheden, forholder sig til Lene Espersens ferier og ikke har en politisk dagsorden.

// © MPH

tirsdag den 27. juli 2010

Ugens scoop - Baggers spindoktor nu i Amagerbanken

Guderne skal vide, at det ikke går helt godt for Amagerbanken i øjeblikket. Det skal der laves om på, så de har hyret en PR-rådgiver for at få styr på de mange (rigtig mange..) dårlige historier, der flyder rundt i mediedanmark om banken.

Rådgiveren er Erik Ove som nogle måske vil huske som Stein Bagger og Erik Jensbys tidligere PR-mand. Erik Ove reagerede - vil nogen sige - opportunt på Bagger-skandalen, da den begyndte at rulle.

Som Børsen beskriver det:

"Erik Ove brød alle skrevne og uskrevne regler om fortrolighed og loyalitet, da han sammen med tidligere DR-journalist Stig Andersen valgte at udgive sin egen version af IT Factory-skandalen i bogen 'Stein Bagger og Inderkredsen'."

Good Press Bad Press er ikke i tvivl om, at Amagerbanken har fået en mand, der ved, hvordan man laver PR på finansområdet. Til gengæld er vi heller ikke i tvivl om, at de konnotationer det medfører ikke er helt i top.

..og så glæder vi os selvfølgelig til at læse endnu en insider-reportage fra finansverdenen, når Amagerbanken engang går ned.

Læs here her.

// © MPH

Ugens Good Press

Vi fortsætter på de billige point.

Denne gang i ugens udgave af Ugens Good Press.

For vi fik næsten helt ondt af Pia Adelsteen efter den rædselsfulde præstation på TV2 News i sidste uge under McCormac-gate.

Og så tjekkede vi Pia nærmere ud. Hun viser sig at have begået en lille genistreg i sit CV.

Hun er nemlig datter af to pensionister:



Der er jo ingen, der er datter af to pensionister. Man er datter af en arbejdsmand, en direktør eller et eller andet andet. Ikke en pensionist. Det svarer til, at man er datter af en baby, en studerende eller en død. Det er noget vi alle er, har været eller bliver.

Og heri består det snedige og det der har gjort DF til landets mest magtfulde parti.

De - og her Pia 2.0 - skider på konventionerne og tænker kun i målgrupper! Nemlig den målgruppe, der har bragt dem til magten: Pensionisterne.

Derfor får Pia Adelsteen Ugens Good Press.

// © MPH

Ekstra Bladet sluger en kamel

Lige et billigt nyrestød til Ekstra Bladet. Karim Benzema er blevet en kamel:



Ja, og Ribery har også helt styr på de mindreårige prostituerede. For nej, man giver ikke ludere penge til transport.

// © MPH

torsdag den 22. juli 2010

MacCormac Blues

Her på Good Press // Bad Press fortsætter vi hetzen af DFs pressemedarbejder Helene MacCormac, selvom de øvrige medier lader til at holde fri i dag (måske fordi, de har travlt med at se Tour de France)

Men, here goes:



Denne gang har vi været på LinkedIn for at læse anbefalinger af Helene.

Og vi citerer:

"Helene er en skarp analytiker med stor sproglig spændvidde og en stærk sproglig timing. Helene har sans for krøllen i detaljerne og så har hun en smittende underliggende indbygget humor."

Det skal vi lige love for!

// © MPH

Ugens Good Press

Helene MacCormac er kommet i mediernes søgelys. En ny slags Ditte Okman. Denne gang med ingredienserne Dansk Folkeparti, en homo, en pride parade, nogle "tærsk" og en uheldig mail.

Men Okman-lektien sidder i de fleste journalister nu. Så vi tænkte nok, at det her ville ske:



Altså en nedlagt profil på KForum. Og væk er al den info, der skal lære os mere om McCormac.

Derfor screendumpede Good Press // Bad Press hele baduljen tidligere i dag. We know. We're dirty.







Derfor modtager Good Press // Bad Press i al beskedenhed Ugens Good Press.

Og så ikke et ord om Pia Adelsteens optræden på TV2 News.

// © MPH

tirsdag den 20. juli 2010

Presse Haiku XLIV og Ugens Bad Press

Vi skriver historie her på Good Press // Bad Press og kombinerer hermed et Presse Haiku med Ugens Bad Press.

Først haikuet:

Ham der CUNTador
Spark ham ud af the backdoor
Han er Schlecks whore

Så Ugens Bad Press.

For skulle han være kørt, skulle han ikke være kørt. Det sportslige vil vi ikke snakke om, heller ikke uskrevne regler.

Men, men, men: For sin egen skyld - og sit images skyld - skulle han have ventet. Det er bare dårlig pressestrategi at vinde på en andens uheld. Så kan han sige, at Schleck kørte på paveerne, mens han ventede på vej til Spa, men det er bare lige meget nu. Det er overhundens og favorittens lod.

Især når Contador højst sandsynligt ville vinde Tour de France selv uden dagens sekunder ihu. Nu kan han til gengæld fortsætte med at stille ufortjente trofæer på kaminhylden. Først vandt han på DCUs hjerneblødning, der kostede Michael Rasmussens sejr i 2007 og nu vinder han på en kæde, der røg af.

Det er også gået op for Astanas presseteam, der har sendt denne dybtfølte forklaring i rotation:



Det virker oprigtigt, men det er for sent. Det skulle sportsdirektørerne have tænkt på, da de sikkert råbte kør, kør, kør over radioen. Derfor får de - og ikke Contador - Ugens Bad Press. For nu husker vi bare buhråbene, da førertrøje skiftede ejermand, og at den gule farve for et øjeblik symboliserede fejhed, ikke storhed.

// © MPH

søndag den 18. juli 2010

Berlingske siger 2014, Politiken siger 2015 - men hvem har egentlig ret?

Dagens finurlighed er dette britiske scoop.

Det bliver på Berlingske oversat således:



Mens Politiken tolker det en smule anderledes:



Men hvem har egentlig ret? Independent on Sunday skriver selv 2014.

Men det er først ved udgangen af 2014 overdragelsen sker - så teknisk set vil Afghanistan først selv stå med ansvaret, når vi er trådt ind i 2015.

Good Press Bad Press undrer sig, men dømmer alligevel uafgjort mellem Danmarks to store aviskoncerner. Og konstaterer i stedet, at krigen i Afghanistan under alle omstændigheder har været dyr.

// © MPH

fredag den 16. juli 2010

Presse Haiku XLIII

Indvandring er fint
Hvis det fører til god bold
Og statsunderskud

Læs mere her.

// © MPH

Ugens Good Press

Alt kan tilgives!

Og tilgivet - det bliver Jyllands-Posten i denne uge. Glemt er Muhammed-tegningerne, glemt er, at de dækkede over Jacob Winther eller hvem det nu var, der lækkede.

Men hvorfor dog?

Fordi Jacob Rubin knaldede Joan Ørting. De havde sex. Han duskede hende. Og han skrev om det.

Det er jo lige ved, Jyllands-Posten skal ha' public service-kroner.

Samtidig viser Jyllands-Posten endda, at de har humor. Artikler ligger i undersektionen fpn.dk - altså Forbrug på Nettet. Det får os jo nærmest til at tro, at Jacob Rubin betalte for nærkontakten eller hvad han beskriver som, at de "trykkede hinanden på kroppens mest kildne steder."

Men det er Joan Ørting heldigvis for fin til.

Vi vil samtidig være de første til at tilbyde en biografi-kontrakt til Rubin.

// © MPH