Viser opslag med etiketten helle thorning-schmidt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten helle thorning-schmidt. Vis alle opslag

tirsdag den 29. juni 2010

Spin af høj karat

Han var en lysende stjerne, men så tævede han kæresten, der var en endnu mere lysende stjerne.

Chris Brown har mildt sagt været i problemer, siden han slog sin daværende kæreste Rihanna sidste år.

Og karrieren er heller ikke kommet tilbage på sporet endnu. Der er ingen, der har troet på hans undskyldninger og derfor heller ikke ret mange, der har købt hans plader.

Men så skete der noget i går, der har fået USA til at elske Chris Brown igen:



Først brillerer Brown som sand Jackson-kopi (med lidt nytænkning) og så bryder han sammen og vælter rundt på gulvet i gråd (cirka 4:40 og fremefter), da han forsøger at synge Man in the Mirror, der netop handler om at forandre sig til det bedre.

I stedet begynder publikum at synge teksten, og dermed vaskes Brown fri af skyld og skam.

Man kan diskutere om tårerne er ægte, om det er iscenesat og så videre, men det geniale ved den optræden er, at han ikke bare hylder Jacko, nej det er, at han stiller sig selv i samme position som Jacko.

Michael Jackson var om nogen omgivet af kontroversielle sager, men i hans død blev han frifundet (det gjorde han nu også i retten, men næppe i den brede befolkning) - og nu spørger Brown så indirekte om det ikke ville være bedre at vi tilgiver ham, mens han stadig i live.

Hvis bare det var så nemt i politik. Så kunne Helle Thorning holde en af Anker Jørgensens taler om skattepligt og vi ville glemme alt om Kinnocks skattely - eller hvad det nu er.

// © MPH

mandag den 10. maj 2010

Folkeskolen, Afghanistan og aviser

Mette Frederiksens datter skal i privatskole.

Helle Thornings datter skal skifte til privatskole.

Hvilken skandale.

Men hov, Lars Løkke Rasmussens søn vil ikke til Afghanistan.

Kom nu ind i kampen kære journalister.

Good Press // Bad Press kan godt garantere, at det også bliver de færreste af jeres børn, der vil betale for et avisabonnement.

// © MPH

tirsdag den 16. februar 2010

Fox vs. Obama - Runde 117.

Fox News er begyndt at tælle antallet af gange Obama siger jeg - altså "I" - i sine taler.

Således brugte den egocentrerede præsident for eksempel "I" 34 gange i hans tale ved Democratic Convention Meeting i Washington forleden.

Fox talte også, at talen i alt var 3092 ord lang, men har indtil videre ikke udregnet en procentsats - Good Press // Bad Press kan oplyse, at den ligger omkring én procent. Under alle omstændigheder påtænker Fox, at tælle alle "I"erne i Obamas taler i den kommende måned og vil på den måde have materiale nok til at afgøre, om Obama tager ansvar eller stadig er i campaign mode.

Når mediebranchen har tid til den slags analyser, kan det ikke være helt galt fat.

Vi opfordrer hermed TV2 og DR til at tælle, hvor mange gange Lars Løkke sige "dårlige ben" og "cykling er som politik" og hvor mange gange Helle Thorning siger "hair extensions og lip gloss" og "Stauning eller Kaos" i den kommende måned.

// © MPH

mandag den 8. februar 2010

Bliver Løkke reddet af et krydstogt eller en pornofilm

Hvis man skal tro de danske medier, står det skidt til for Lars Løkke. Rigtig skidt.

"Stop dine vrisne svar." "Skift gear." "Hele fundamentet under regeringen er ved at skride." Og så videre. Og så videre.

Faktisk står det så galt til, at der kun er en ting, der kan redde Løkke, men hvad det er, er der selvfølgelig ingen, der tør sige.

Det tør vi selvfølgelig her på Good Press // Bad Press, men ikke uden julelege. For først skal vi vide, hvad det ikke er.

Løkke kan ikke blive reddet af, at Johanne Schmidt-Nielsen er med i en pornofilm. Det er hun nemlig ikke. Vi tjekker google hver dag.

Løkke kan ikke blive reddet af, at Helle Thorning tager på et halvt års krydstogt. Hun er nemlig så usynlig, at det ikke vil blive opdaget.

Løkke kan ikke blive reddet af Villy Søvndal - for han er så højreorienteret, at han kun tænker på sig selv.

Nej, Løkke kan selvfølgelig kun blive reddet af et terrorangreb i Danmark.

Det vil til gengæld være skidt for os, så Løkke bliver nødt til at opgive drømmen om at vinde næste valg.

// © MPH

fredag den 22. januar 2010

Ugens Bad Press

Fox News har, efter Sarah Palin er blevet lokket ind i folden, stort set alle kendte og formodede republikanske kandidater til præsidentvalgkampen i 2012 på lønningslisten.

Det er nok til at sikre den hæderkronede propagandamaskine denne uges Bad Press.

For selvom man nogle gange er bekymret på de danske TV-kanalers vegne, er vi herhjemme ikke i nærheden af at se Helle Thorning som ansat på DR, Løkke på TV2 eller Lene Espersen på TV Danmark (selvom hun uden tvivl ville gøre det godt i De Unge Mødre). Og det er godt det samme.

John Amato har lavet en interessant gennemgang af Fox News' samspil med republikanerne, der kan læses her.

God weekend!

// © MPH