Viser opslag med etiketten medier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten medier. Vis alle opslag

tirsdag den 13. juli 2010

60 gode medieblogs

Web-journalist Ernst Poulsen har lavet et overblik over 60 medieblogs, der er værd at læse.

Det er sgu en god idé. Og idéen bliver ikke mindre god af, at han nævner yours truly.

// © MPH

lørdag den 22. maj 2010

Pak nellikerne, Voldborg, nej, Tanev

Sky News - af alle medier Sky News - har valgt at droppe vejrudsigten og dermed TV-mediets mest overflødige kendisser, vejrfolkene aka hobbymeteorologerne.

I stedet skal nyhedsværterne nu levere "Vejret i Overskrifter".

Hvilken udviklling. Hvilket overskud. Det er håb endnu. Goodbye, TV2 Tanev.

I mixed news kan vi i øvrigt fortælle, at BBC og deres vejrudsigt (der forhåbentlig snart er historie) for et par år siden, blev skarpt kritiseret af en stribe skotter, fordi deres vejrkort var lettere tiltet, hvilket fik Skotland til at se mindre ud.

// © MPH

torsdag den 13. maj 2010

Joey Moe har ikke levet forgæves

K-Strass! Yo-Yo-svinger par extraordinaire.

Det troede i hvert fald en stribe amerikanske morgenshows, der som altid var på jagt efter stof, der kunne fylde fladen.

Det udnyttede Strass, han kom på mindst fire kanaler, men han er mildest talt ret dårlig med sin Yo-Yo.

Men når det er live, er det live, og så er der ikke så meget man kan gøre.

K-Strass We Salute You. Og kære amerikanske journalister, I inspirerer os til at arbejde hårdere, så vi aldrig bliver som jer.







// © MPH

mandag den 10. maj 2010

Folkeskolen, Afghanistan og aviser

Mette Frederiksens datter skal i privatskole.

Helle Thornings datter skal skifte til privatskole.

Hvilken skandale.

Men hov, Lars Løkke Rasmussens søn vil ikke til Afghanistan.

Kom nu ind i kampen kære journalister.

Good Press // Bad Press kan godt garantere, at det også bliver de færreste af jeres børn, der vil betale for et avisabonnement.

// © MPH

lørdag den 8. maj 2010

En solstrålehistorie til weekenden

Denne side er da så charmerende som få.

En oversigt over, hvor mange, der indtil er blevet fyret på aviserne i USA i 2010.

Vi lugter en dansk franchise snarest.

Tallet er i øvrigt 1911+ stillinger.

// © MPH

fredag den 23. april 2010

Hurra hurra

"I dag er en god dag for journalistikken. Jeg er både glad og lettet over, at Landsretten har truffet den rigtige afgørelse i forhold til TV2 og DR."

Det siger Mogens Blicher Bjerregård, formand for DJ, til Journalisten.dk.

Og den køber vi.

Det problematiske er imidlertid, at en god dag for journalistikken (i denne sammenhæng), er en dårlig dag for danskerne. (Og sådan er det oftere og oftere)

Nu får vi aldrig (eller ikke foreløbig) at vide, hvem det var der snød os og hvem det var, der bragte de danske soldaters liv i fare.

Men så må vi varme os ved et bål af aviser.

// © MPH

Ytringsfrihed vs. askeskyen

Her på Good Press // Bad Press har vi ikke ønsket at dække askeskyen (hvorfor ved vi egentlig ikke). Indtil nu.

For nu er den britiske avis Daily Star blevet smidt ud af lufthavnene i Gatwick og Manchester.

Det sker, fordi avisen er gået lidt for langt i aske-hypen og, med rubrikken "Terror As Plane Hits Ash Cloud" og et tilhørende billede af en 747er med brændende motorer, har pisset lufthavnsledelserne af.

Historien har da heller ikke hold i den nuværende situation, men bygger på en 28 år gammel hændelse, hvor et fly motorer gik i brand efter at være fløjet gennem en askesky.

Gatwicks pressechef Andrew McCallum gav følgende begrundelse:

"We thought it was inappropriate at this point in time after six days of disruption and as people were anxious to get to their holiday destination or to return home to have these sort of computer-generated images on the front page."

Samtidig er Daily Stars journalister og fotografer blevet smidt ud af Gatwick, men det har angiveligt ikke noget med den historie at gøre.

Den køber vi imidlertid ikke.

// © MPH

tirsdag den 20. april 2010

Den perfekte rubrik

Ja, hvad er den perfekte rubrik egentlig?

Et bud kunne være "It's worse than she know" over et stort billede af Sandra Bullock.

Det er i hvert fald en historie, der sælger billetter, for således var InTouchs afsløring af Bullocks mand, Jesse James', utroskab sladderbladets bedst sælgende cover nogensinde.

Magasinet solgte i øvrigt 1,4 million eksemplarer, hvilket er et godt stykke over de normale cirka 800.000 eksemplarer.

Good Press // Bad Press bemærker i øvrigt (i en parentes i parentes) at det er fornøjeligt at alle de perfekte og kedelige amerikanske superstjerner også viser sig at være lidt rockstar-agtige. Først Tiger, nu Bullock.

// © MPH

lørdag den 3. april 2010

Forår i Århus?

Det her er en gammel sag, men når man har så travlt, som MediaPowerHouse har, så er der ikke altid tid til deadline hvert minut.

Men nedstående billede er i hvert fald taget 12. marts 2010.



Nu er MediaPowerHouse ikke så ofte i Århus, men det skal vi måske til at lave om på. For hvis foråret kommer til Smilets By så tidligt - og mere end en måned før resten af landet - ja så er det jo fristende.

Eller også har TV2 bare glemt at koordinere deres baggrund med årstiden.

// © MPH

torsdag den 1. april 2010

Hvem er den rigtige aprilsnar?

Good Press // Bad Press er en ivrig medieforbruger og specielt en aktiv læser af danske netmedier.

Da vi i morges - og i løbet af dagen - trawlede nyhedssiderne, gjorde vi som sædvanlig. Og vi læste de historier, der sprang i øjnene. Langt de fleste, faktisk alle pånær én, viste sig at være en aprilsnar.

Det kan selvfølgelig undskyldes med, at en aprilsnar er en overraskende historie, og at vi derfor er mere tilbøjelige til at læse den.

Men det viser ikke desto mindre, at der ikke er meget appellerende stof på de danske netmedier.

Og netop i lyset af en stribe gode aprilsnar er det faktum endnu mere beklageligt, når vittighederne jo faktisk beviser, at danske journalister kan være kreative, kan være nytænkende og kan skrive ud af boksen, når de får tid og ledelsen giver dem plads til at profilere mediet.

// © MPH

onsdag den 31. marts 2010

New York Times: Pinlige plattenslagere

New York Times er ude på dybt vand.

For det første har de indvilliget i at betale 114.000 dollars i erstatning til Singapores leder og dennes far og advokat. Og hvorfor nu det? Jo, fordi de har skrevet, at familien er et "politisk dynasti". Lee Hsien Hoong, som er navnet på premierministeren, mener nemlig, at avisen dermed antyder, at han ikke har fortjent sin post, at han har fået den som et udslag af nepotisme (faren har også været chef i bystaten)

Det er selvfølgelig ren bullshit, og det er en gåde, hvorfor NY Times betaler...

Mere bizart er anden halvdel af dramaet, som kommer frem i den undskylding som NY Times også bringer.

Det viser sig nemlig, at en NY Times' journalist har brudt et ældgammelt løfte (fra 1994), og at det er derfor avisen betaler erstatningen. Dengang lovede journalisten nemlig, at han ikke vil omtale familien som et dynasti, hvis han til gengæld fik et interview.

Puha.

Good Press // Bad Press er ikke bange for nogen, og vi siger gerne, at Hækkerup-familien er et politisk dynasti! Wam bam!

// © MPH

tirsdag den 30. marts 2010

Lindsay Lohans nekrolog er skrevet

Det har længe været almindelig praksis for medier verden over at skrive nekrologer på forhånd.

Det er naturligvis en usympatisk praksis, men ikke desto mindre også en ganske forståelig praksis, når stjernerne har nået en vis alder (hvilket medie med respekt for sig selv har for eksempel ikke en Elizabeth Taylor-nekrolog liggende parat).

Men nu må Lindsay Lohan sande, at det ikke kun er alder, der kan berettige til denne velvillige forberedelses-iver fra mediernes side.

I løbet af de seneste måneder har amerikanske medier således skrevet sig op på Lohan, efter de blev taget på sengen af Brittany Murphy og Heath Ledger.

Det mener Popeater.com i hvert fald at vide:

"News outlets need to be prepared. However shocking a story it might be, they are in the business of breaking news fast and any preparation that can be done ahead of time is them just simply doing their jobs," a senior producer at a major news outlet tells me. "We all scrambled when Brittany Murphy and Heath Ledger died and don't want that to happen again."

Om det er fordi, Lohan selv kan mærke presset, er uvist, men hun har ikke desto mindre netop udgivet en ny single, så hun i det mindste kan sikre fortløbende redigering.

// © MPH

lørdag den 13. marts 2010

Reporter mister besindelsen

Live-TV er noget af det bedste i verden.

I går skred Remee midt under X Factor og i dag bringer Good Press // Bad Press et klip, hvor en reporter mister besindelsen efter en stand-up, der ellers går ok.

I deres iver efter at klippe væk fra reporteren, klipper producerne til studieværten, der er lige så chokeret som seerne. Det er klasse.



// © MPH

torsdag den 11. marts 2010

Verden ifølge Google

Mikrobetaling er ikke vejen frem for aviserne. Det mener Google cheføkonom Hal Varian. Og det har han skrevet et blogindlæg om.

Han mener derimod, det er brugerinddragelse, der skal redde medierne og generere trafik.

Og så har han en ret god analyse af søgemaskinernes indflydelse på avisernes indtægter.

"Many readers go directly to their favorite news site, but a good fraction use search engines to access news specific news topics. According to comScore, clicks from search engines account for 35-40% of traffic to major U.S. news sites. Since most newspaper ads are priced on a per-impression basis, this means that 35-40% of major U.S. newspaper online revenue is coming from search engine referrals. That is a big fraction of online advertising revenue but, as we saw above, online ad revenue is only about 5% of the total," skriver Varian og fortsætter:

"Furthermore, the real money in search engine advertising is in the highly commercial verticals like Shopping, Health, and Travel. Unfortunately, most of the search clicks that go to newspapers are in categories like Sports, News & Current Events, and Local, which don’t attract the biggest spending advertisers."

Det betyder imidlertid problemer for aviserne, der aldrig har levet af nyheder:

"This isn't so surprising: the fact of the matter is that newspapers have never made much money from news. They’ve made money from the special interest sections on topics such as Automotive, Travel, Home & Garden, Food & Drink, and so on. These sections attract contextually targeted advertising, which is much more effective than non-targeted advertising. After all, someone reading the Automotive section is likely to be more interested in cars than the average consumer, so advertisers will pay a premium to reach those consumers," skriver han og fortsætter:

"Traditionally, the ad revenue from these special sections has been used to cross-subsidize the core news production. Nowadays internet users go directly to websites like Edmunds, Orbitz, Epicurious, and Amazon to look for products and services in specialized areas. Not surprisingly, advertisers follow those eyeballs, which makes the traditional cross-subsidization model that newspapers have used far more difficult."

Samtidig fejer Varian lige for egen dør og fastslår, at det ikke er internettets skyld, at aviserne lider. Deres deroute begyndte allerede i halvtredserne, siger han.

// © MPH

tirsdag den 9. marts 2010

Journalister har glemt deres vigtigste opgave

... og det er, at stille magthaverne til ansvar og stille spørgsmålstegn ved deres autoritet. Det mener Kimberly Butler i hvert fald.

De eneste, der udfører den opgave, er komiker og satirikere som Jon Stewart, mener hun.

Se mere her:

New Media Watchdogs from Kimberly Butler on Vimeo.


// © MPH

mandag den 8. marts 2010

Ejbøl er en klog mand

Jørgen Ejbøl langede forleden ud efter medierne i Berlingske Businezzz.

Ejbøl mener, medierne er dobbeltmoralske, fordi de hele tiden forlanger undskyldninger, fratrædelser osv. fra folk, der fejler, mens de sjældent selv tager konsekvenser af deres fejl.

Samtidig mener han, at medierne er dårlige til at tilgive fejltrin:

"Det ville gøre branchen større og vække respekt. Branchen beder ofte på kynisk vis folk om at træde af, hvis de har gjort noget forkert. Men jeg har endnu til gode at huske, hvor mange journalister, der er blevet fyret, fordi de har lavet en graverende fejl. I en anden sammenhæng ville det betyde en afskedigelse," siger han og fortsætter:

”Vi mener, at det offentlige system og erhvervslivet skal være perfektionistiske, men vi har selv stadig det problem i branchen, at vi ikke kan stave ordentligt. Hvis vi flyver højt og kræver nogens hoved på et fad, så må vi selv tage den samme medicin.”

Her på Good Press // Bad Press er vi enige med Ejbøl, men vi mistænker ham for at plædere for tilgivelse og storsind, fordi han selv har givet en af sine chefredaktører lige lovlig lang snor... ikkå Tøger.

// © MPH

torsdag den 4. marts 2010

Slåkamp for åben skærm

Journalistik er en alvorlig størrelse. Og når meningerne brydes i redaktionslokalet, er der ikke langt fra at være kolleger til at være slagsbrødre. End ikke selvom man sender live. Se blot her.



// © MPH

fredag den 26. februar 2010

Godt det snart er weekend

Hold nu kæft, hvor skal der ikke meget til nu om dage.

Både B.T. og Ekstra-Bladet kører i dag ikke-historier om en ikke-historie.

Vi forklarer baggrunden her, så I ikke behøver klikke på de respektive netsider og belønne den slags lort.

Caroline Wozniacki har tweetet Cristiano Ronaldo. Han havde spurgte sine followers, hvilken bil han skulle vælge. Caroline kom med et bud. Det er usikkert, om Ronaldo læste budet og fulgte det.

Det er historien, men i Polen har det betydet, at de to sportsstjerner bliver kædet sammen (selvom de aldrig er mødtes uden for cyberspace)

Den er tynd, og det kan de også godt se på Ekstra-Bladet og B.T. - men der er stadig nyt om Danmarks største sportsnavn og en af verdens bedste fodboldsspillere, så de klik vil de ikke gå glip af.

Så, hvad gør man?

B.T. kører historien om, at Caroline og Ronaldo hænges ud som kendispar. EB.dk kører historien om, at hun er Ronaldos rådgiver - og insinuerer, at der er mere til det end det. Og sviner polakkerne.

Se her:




For at bevise at de også kan selv, bilder B.T. os ind, at Thomas fra X Factor har været vagabond. Han har i hvert fald brugt en uge på at gå fra Grenå til Skagen på en ferie. Hold nu kæft!



// © MPH

torsdag den 25. februar 2010

Når man kræver Jeltsin død, dør man selv

Vanity Fair ser nærmere på en af de mere spektakulære russiske avisers storhed og fald.

Det drejer sig om den engelsksprogende avis The Exile, der lukkede i 2008 efter ti års fandenivoldsk medievirksomhed.

The Exile gjorde sig bemærket ved et bramfri tone, og havde en gang tidligere præsident Boris Jeltsin på forsiden med overskriften "Die, Already" - her et screendump fra Vanity Fair.



Så hvis du synes, de danske medier er kedelige - og det er de tit - så drøm dig væk til Moskva med Vanity Fair som guide.

// © MPH

tirsdag den 23. februar 2010

Hvem vil betale for hvad

Mikrobetaling rykker nærmere og nærmere, og nu viser en undersøgelse med 27.000 respondenter fordelt på 52 lande, hvad vi vil betale for og hvad vi slet ikke vil betale for.

Læs og lær.



Det er ikke helt ad helvedes til, når man ser på mediernes tilbud til forbrugerne... men godt er det heller ikke

Du kan se hele rapporten her.

// © MPH