Viser opslag med etiketten aprilsnar. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten aprilsnar. Vis alle opslag

torsdag den 1. april 2010

Hvem er den rigtige aprilsnar?

Good Press // Bad Press er en ivrig medieforbruger og specielt en aktiv læser af danske netmedier.

Da vi i morges - og i løbet af dagen - trawlede nyhedssiderne, gjorde vi som sædvanlig. Og vi læste de historier, der sprang i øjnene. Langt de fleste, faktisk alle pånær én, viste sig at være en aprilsnar.

Det kan selvfølgelig undskyldes med, at en aprilsnar er en overraskende historie, og at vi derfor er mere tilbøjelige til at læse den.

Men det viser ikke desto mindre, at der ikke er meget appellerende stof på de danske netmedier.

Og netop i lyset af en stribe gode aprilsnar er det faktum endnu mere beklageligt, når vittighederne jo faktisk beviser, at danske journalister kan være kreative, kan være nytænkende og kan skrive ud af boksen, når de får tid og ledelsen giver dem plads til at profilere mediet.

// © MPH

Dagens aprilchok

Vi håber det her er en aprilsnar! Men hvor er den dog fantastisk. Falbert som spindoktor for Løkke. Ekstra Bladet skriver:

"Det er Lars Løkke selv, der uforvarende er kommet til at afsløre det opsigtvækkende samarbejde. Det skete i en mail, som han i nat – klokken 00.23 – ville sende til sin nye medarbejder. Men Falberts mailboks på Ekstra Bladet blev på grund af hans fratrædelse pr. 31. marts lukket klokken 00.00. I stedet blev en sikkerhedskopi af mailen automatisk sendt til redaktionens centrale mailboks.

I mailen til ’Kære Bent’ skriver Lars Løkke:

’Jeg er glad for, at vi nu er enige om 1): Ingen pr-meddelelse om dig. 2): Hvis nogen spørger direkte, så bekræfter jeg, men nedtoner samarbejdet ved at fremhæve, at du ’kun’ er ekstern konsulent osv.

I næste uge holder vi som aftalt et kort aftenmøde i Stm (Statsministeriet, red.) med Karsten (departementschef Karsten Dybvad, red.), så du kan blive orienteret om arbejdsgangene.

I øvrigt glæder Sólrun og jeg os til at se dig og Jette (Falberts hustru, red.) til frokost i Græsted på søndag kl. 13. Men lad venligst være med at medbringe Olga (Falberts dræberhund, red.), som du truede med i telefonen. Bella (Løkkes hund, red.) skulle gerne overleve påsken ... Din Lars’"

På Journalisten.dk berettede Falbert for et stykke tid siden om sine fremtidsplaner. Dem kan du se her.

// © MPH