Viser opslag med etiketten x factor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten x factor. Vis alle opslag

tirsdag den 16. marts 2010

Presse Haiku XXVIII

DR skal ha' ny
kendingsmelodi, måske
"I'm sending you an SMS"



// © MPH

søndag den 14. marts 2010

Per Stig skal ind i Paradise Hotel-skandalen

Hvis Good Press // Bad Press var et parti, ville vi straks kræve, at kulturminister Per Stig Møller går ind i skandalen i Paradise Hotel.

Og nej, vi taler ikke om Amalies skandaløse IQ (PS. We love you, Amalie), Peters partnerskab med Belli eller det faktum at op til flere af deltagerne prøver at skjule, at de har silikonepatter.

Nej, vi taler om de sms'er, vi uge efter uge sender til Rikke Gøransson og som tilsyneladende ikke bliver registreret og i hvert fald ignoreret.

Og vi vil insistere på, at Per Stig tager os mere alvorligt, end han tager Benny Engelbrecht fra Socialdemokraterne, der vil spilde Per Stig og vores tid med en undersøgelse af sms-stemmerne i X Factor.

// © MPH

lørdag den 13. marts 2010

Reporter mister besindelsen

Live-TV er noget af det bedste i verden.

I går skred Remee midt under X Factor og i dag bringer Good Press // Bad Press et klip, hvor en reporter mister besindelsen efter en stand-up, der ellers går ok.

I deres iver efter at klippe væk fra reporteren, klipper producerne til studieværten, der er lige så chokeret som seerne. Det er klasse.



// © MPH

mandag den 1. marts 2010

Flop Factor

Vi håber, vi tager fejl (det gør vi dog som regel ikke), men X Factor i Parken lyder som en fiasko fra Danmarks Radios side.

Ikke så meget idéen om X Factor i Parken, mere billetpriserne, der her er gengivet, som de findes på Billetlugen.dk

Billetpriser (Standard):
X1 ståplads plæne kr. 375,-
X2 + X3 Ståplads plæne kr. 225,-
X4 ståplads plæne kr. 125,-
Siddepladser Tribuner kr. 375,- og kr. 275,-

Det er sgu for dyrt for en flok charmerende amatører. Vi minder i den forbindelse om, at klima-koncerter i Parken, der havde etablerede kunstnere på plakaten, var en kæmpefiasko (godtnok var mikset mærkeligt og kunstnerne hovedsageligt ret uaktuelle) - selvom billetterne til sidst var gratis.

Det regner vi også med, at billetterne til X Factor i Parken bliver - og sådan bør det være. Så vent med at købe billet - eller find pressekortet frem.

Blot håber vi ikke, at et eventuelt underskud bliver dækket af licensen.

// © MPH

fredag den 26. februar 2010

Godt det snart er weekend

Hold nu kæft, hvor skal der ikke meget til nu om dage.

Både B.T. og Ekstra-Bladet kører i dag ikke-historier om en ikke-historie.

Vi forklarer baggrunden her, så I ikke behøver klikke på de respektive netsider og belønne den slags lort.

Caroline Wozniacki har tweetet Cristiano Ronaldo. Han havde spurgte sine followers, hvilken bil han skulle vælge. Caroline kom med et bud. Det er usikkert, om Ronaldo læste budet og fulgte det.

Det er historien, men i Polen har det betydet, at de to sportsstjerner bliver kædet sammen (selvom de aldrig er mødtes uden for cyberspace)

Den er tynd, og det kan de også godt se på Ekstra-Bladet og B.T. - men der er stadig nyt om Danmarks største sportsnavn og en af verdens bedste fodboldsspillere, så de klik vil de ikke gå glip af.

Så, hvad gør man?

B.T. kører historien om, at Caroline og Ronaldo hænges ud som kendispar. EB.dk kører historien om, at hun er Ronaldos rådgiver - og insinuerer, at der er mere til det end det. Og sviner polakkerne.

Se her:




For at bevise at de også kan selv, bilder B.T. os ind, at Thomas fra X Factor har været vagabond. Han har i hvert fald brugt en uge på at gå fra Grenå til Skagen på en ferie. Hold nu kæft!



// © MPH

onsdag den 24. februar 2010

2010 er ikke TV2s år

TV2 er mildt sagt kommet dårligt fra start i det nye årti. Især når det gælder seertal på underholdnings- og dramaprogrammerne.

Det viser en gennemgang af seertallene for årets syv første uger, som Good Press // Bad Press har foretaget.

Faktisk er det kun sport, der har kunnet sikre TV2 ugens mest sete program, og det var under VM i håndbold.

Værre står det til med drama og underholdning, hvor DRs X Factor og Livvagterne med undtagelse af ugen med håndbold har indtaget positionerne som de mest sete programmer.

TV2 største satsning, Den Nøgne Sandhed, er en allerede velbeskrevet fiasko, men også søndagsnykommeren Glee (musical-TV gudhjælpemig) har ikke rigtig fået fat i seerne og er ikke at finde på nogle topliste for 2010. Det samme gælder den ellers voldpromoverede serie The Good Wife, som seeren også har luret som amerikanske efterladenskaber.

Det eneste TV2 tilsyneladende stadig kan er krimi, og De 7 mord og Station 2 har været sikre successer, ligesom Hans Pilgaard ikke har skuffet med Hvem vil være millionær.

De topper bare ikke længere, TV2.

// © MPH

onsdag den 17. februar 2010

Ugens Bad Press: Kan man overhovedet stole på DR?

Her på bloggen er vi godt klar over, at TV3 manipulerer med os (og deltagerne), når vi ser Paradise Hotel og lignende.

Men at de samme tilstande nu er kutyme i Danmarks Radio, ja, det er mildt sagt overraskende.

Først blev det afsløret, at DR autotuner samtlige deltagere i X Factor, og nu fortæller Journalisten så, at Sporløs kun bliver produceret, hvis den mand eller kvinde, der er sporløst forsvundet, faktisk er blevet fundet af DRs (eller rettere produktionsselskabet STV) researchteam.

Det betyder, at den eneste, der ikke spiller skuespil, når kameraerne ruller, er den person, der leder efter sin(e) kære. Alle andre kilder er blevet kontaktet på forhånd. Det er usmageligt.

Vi håber, at de to uheldige tilfælde skyldes, at programmerne er lavet til DR af produktionsselskaber, men det er stadig ikke godt nok.

// © MPH

fredag den 29. januar 2010

Vågn op, danske medier

Det er jo en mindre skandale, at ingen aviser har skrevet om Laura fra X Factors nye hår.



Det handler om X Factor. Altså er det hot. Altså er der clicks i det! Eller betyder den manglende interesse for Lauras hår, at vi har nået enden på hypen?

Asle er død. Han fik da i det mindste en artikel på BT.

// © MPH

fredag den 15. januar 2010

Presse Haiku XII - X Factor edition

Nu da gud er død,
Er det godt, vi har fået
Martin fra Ørum

// © MPH

Presse Haiku XI - X Factor edition

Mere end noget
Andet er X Factor vor
Tids gudstjeneste

// © MPH