søndag den 9. maj 2010

Ugens Good Press

Denne Ugens Good Press har krævet en del overvejelse.

Derfor er vi også lidt sent med dækningen af en ellers spektakulær sag. For hvad vil det betyde for Good Press // Bad Press' image, at vi giver Ugens Good Press til kongehuset?

Det vil jo utvivlsomt resultere i et ridderkors, men hvordan vil vi stille os overfor sådan en udmærkelse?

Vil vi modtage, tør vi binde os til et af verdens ældste monarkier eller bør vi lave vi en Larsen?

Under alle omstændigheder - Ugens Good Press går til kongehuset og i særdeleshed Prins Henrik for denne historie.

Henrik skulle nemlig forårskådt have sagt følgende:

"Nu må de endelig ikke tro, at jeg har flere elskerinder end hende her (Daisys hofdame), for det har jeg ikke."

På den vis holder Henrik egenhændigt - og elegant - monarkiet i live, skyder nogle meget vedvarende rygter ned og lukker for evigt kapitlet om en prinsgemal, der er træt af at være nummer tre.

Gået gået Henri!

// © MPH

lørdag den 8. maj 2010

En solstrålehistorie til weekenden

Denne side er da så charmerende som få.

En oversigt over, hvor mange, der indtil er blevet fyret på aviserne i USA i 2010.

Vi lugter en dansk franchise snarest.

Tallet er i øvrigt 1911+ stillinger.

// © MPH

fredag den 7. maj 2010

Selvfølgelig er vi politiske

Glæden var stor på DR. Endelig kunne de føre bevis for, at de ikke længere er eller ikke nogensinde har været rødesvende.

De havde nemlig også hørt om den her bog.

Men come on, Good Press // Bad Press har godt nok ikke analyseret centrale nyhedsudsendelser under valgkampene fra 1994 og frem - men vi kan afvise, at journalister som helhed - ikke kun i DR - skulle være blevet borgelige.

Selvfølgelig er de - om ikke ræverøde - så røde. Det er alle, vi kender.

Derfor var det også med stor glæde, at Morten Messerschmidt dissede bogen i P1s middagsradioavis i går, selvom han gjorde det af alle de forkerte grunde. Men det ændrer ikke på, at han grundlæggende - og for første gang siden han dumpede Lise Lotte Lohmann - har haft ret.

Af andre "overraskende" "konklusioner" fastslog bogen, at journalister i gennemsnit er mindre venstreorienterede end befolkningen. Hvis det er rigtigt, er det er da kun, fordi forskerne påstår, at SF er socialistisk.

For hvis der er noget, journalister hader mere end at være borgerlige, er det at være med en del af en trend eller en folkebevægelse - og det er lige præcis, hvad SF er blevet. Nej, journalister vil være noget særligt, så de er gået videre til Enhedslisten eller tilbage til de Radikale. Danmarks to socialistiske partier.

Hvis undersøgelsen imidlertid beviser noget, er det, at journalister er i opposition til magten. Bogen dækker således to valgkampe, hvor Nyrup var chef, to hvor Fogh var chef og en, hvor de afløste hinanden.

Derfor er billedet selvfølgelig nuanceret.

// © MPH

torsdag den 6. maj 2010

Ugens Bad Press får igen konsekvenser; EB trækker i land

Det har aldrig været fedt at få en Ugens Bad Press. Det har EB.dk også sandet. Eller også er det bare kommet i tanke om, at der ikke helt var dækning for rubrikken.

I hvert fald ser henvisningen til Tina Lund-artiklen der modtog Ugens Bad Press nu sådan ud på EB.dk:



Det er for så vidt fint. Men overskriften på artiklen er stadig den samme:



Good Press Bad Press' dom er således: Godt, men ikke godt nok.

// © MPH

Venstre er ret vilde med Jyllands-Posten

Good Press Bad Press har fortsat næsen i sporet på Venstres nye Fakta-site. Det har Venstre også selv - i hvert fald er deres politikere begyndt at skampromovere sitet i offentligheden.

Partiets politiske ordfører Peter Christensen sagde således forleden til JP:

"Det er jo tydeligt, at Villy Søvndal ikke har fulgt opfordringen fra os i Venstre, om lige at tjekke fakta, inden han går i byen med sine usande budskaber."

Dér var den. Tjek lige fakta. Det er genialt. Og som om det ikke var nok så kommer han også igennem - i JP's artikel - med at få opfordret Søvndal til lige at kigge forbi hjemmesiden.

Peter Christensen sagde i øvrigt ordret det samme til Berlingske.dk samme dag. Det lugter af en pressemeddelelse.

Det er gået op for Venstre, at man booster troværdigheden af sine fakta, hvis man kildehenviser dem. Det har Venstre således gjort på Tjekligefakta.dk.

Good Press Bad Press har i den forbindelse gennemgået henvisningerne. Størstedelen af dem er til diverse politiske styrelser og ministerier.

Men der har også sneget sig en række mediehenvisninger ind - det er jo sådan set også fint. For journalister kan man stole på.

Der er i alt 10 'myter' på hjemmesiden og statistikken over kildehenvisninger fra de myter til medierne er her:

Jyllands-Posten: 4
Politiken: 0
Berlingske Tidende:0
Ekstra Bladet: 0
BT: 0
Information: 0
Kristeligt Dagblad: 0
Samtlige andre medier i Danmark: 0

Good Press Bad Press hader at insinuere noget, der ikke er. Derfor konstaterer vi bare, at Jyllands-Posten den eneste avis i Danmark, der trykker fakta på en måde, der giver Venstre lyst til at henvise til det.

For fakta er trods alt fakta, og det skal der ikke gå (medie)politik i.

Læs mere her.
// © MPH

onsdag den 5. maj 2010

Ugens Bad Press

...går - igen - til Ekstra Bladet.

Men lad os med det samme slå fast, at vi ikke hader Ekstra Bladet - vi elsker faktisk Ekstra Bladet, men de nosser bare i det lidt for ofte.

I dag med rubrikken "750 kroner for en autograf".

Den handler om Tina Lund, der ved gud også har nosset i det, men som dog ikke er så skør, at hun forlanger 750 kroner for en autograf, som rubrikken ellers kunne få en til at tro (ja, hvordan skulle man egentlig tror andet?).

Men Ekstra Bladet forklarer faktisk selv miseren (et stykke nede i teksten, naturligvis).

"Den økonomibevidste kendisrytter er så overbevist om sit eget værd og egen stjernestatus, at hun har sat sin egen autograf til salg. Prisen er 750 kroner. I det beløb er der dog - ud over Tina Lunds signatur - også inkluderet en lille times rundvisning på stutteriet."

I det beløb er der dog - ud over Tina Lunds signatur - også inkluderet en lille times rundvisning på stutteriet!!!! Det ville altså være mere passende at skrive, at rundvisningen kostede 750 kroner - og at en "lille" autograf var inkluderet.

Endnu længere ned får vi dog den helt rette sammenhæng præsenteret:

Ekstra Bladet citerer faktisk tilbuddet fra Tina Lunds hjemmeside. Og det lyder sådan her:

"Mangler du en gaveide til din datter eller dit barnebarn? Hvad med en lille times rundvisning på Stutteri Lyngsholm, hvor du kan se Tina træne, få tips og råd om ridebanespringning og måske få en autograf?"

Man får altså også tips og råd - ikke bare rundvisning og autograf. Det begynder jo at ligne coaching og være et knaldtilbud, hvis prisen er 750 kroner.

// © MPH

tirsdag den 4. maj 2010

Beskidt journalistik - og en vanvittig blog?

Som alle større mediehuse og politiske partier, har Good Press // Bad Press fået lavet en fokusgruppe/målgruppeanalyse.

Hvem læser denne revolutionære blog: ad hvilke omveje (og søgeord) kommer de forbi bloggen og hvad siger geografien?

Modsat andre store mediehuse betragter vi ikke den slags oplysninger som en forretningshemmelighed, så vi bringer her highlights, hovedkonklusioner og spidsfindighederne.

Men vær forberedt: Det er nedslående læsning!

Først søgeord - hvad leder læsere ind på siden?

Top 5 ser sådan ud:

1. Michael Bjørnson pik
2. Goodpressbadpress
3. Dyresex
4. Ditte Okman
5. Søren Pind glasøje

Derudover er søgeord som "TV-kendis bordel" og "Fire on ice kalender" også blandt topscorerne.

Blandt de mere kuriøse søgeord er:
Hvad er en rigtig ven - Søger ny mor - Hvordan slår man koldt vand i blodet - Da Ole flytter til Greta - Fladlus Kim Søholt Larsen - Haiku digt om prostitution - Jeg er for fræk til dig - Lisa Lents Haiti - Nogen der søgen en rengøringskone i Grenå

Blandt de frække søgeord er:
Thai massage med afslutning - Amalie Paradise Hotel sæd i øj - Caroline Wozniacki skal have pik - Deeb Troght - Interview Intimbarbering - Karen Thisted milf - luder.pigen.kbh@gmail.com - Plastic kirurgi i Købehavn da laver silikonerøv

Og blandt de kontroversielle er:
50 Cent kvæler journalist - Beskidt journalistik - 2 piger samme pris Århus - En vanvittig blog - Gud kan man ikke stole på - Muskelhund king size - Susan K ligner en russisk luder

Når det kommer til geografi, ja så er Good Press // Bad Press verdensomspændende.

Der kommer klik fra samtlige kontinenter - flest fra Europa og Nordamerika, men også fra så eksotiske steder som Sydafrika, Kenya, Qatar, Thailand, New Zealand, Argentina og Japan. Desværre stadig ingen fra Kina, så hvis der er nogen, der har promotionidéer til Riget i Midten, er vi modtagelige.

Så spred ordet, bitches.

// © MPH

mandag den 3. maj 2010

Længe leve friheden

I dag er det World Press Freedom Day.

Lad os fejre, hvor langt vi er nået med dette autoreply fra Dansk Journalistforbund.



Mogens Blicher Bjerregaard markerer dog også dagen med et indlæg, der kan læses her.

Samtidig har Reporters Sans Frontières lavet en liste over de største trusler mod pressefriheden.

Hverken forsvarsministeriet, TV2 eller Jyllands-Posten står på listen, men måske er lækagesagen ikke nået til udlandet endnu.

Til gengæld er palæstineserne overrepræsenteret i forhold til israelerne. Det må være dejligt endelig at få mere opmærksomhed end jøderne, selvom det ganske vist er af den dårlige af slagsen.

// © MPH

Brækkende nyheder

Og så til et telegram, der lige er kommet ind.

Der er rapporter om et stort luftudslip over en vindmøllepark. Der er ikke rapporteret om nogen skader. Nogen hævder endda, de har nydt brisen.

Hvad skal vi så med al den olie?

// © MPH

Hvor er dyresexturisterne, EB?

Den er helt gal med dyreværnslovene i Danmark. Og det er EB heldigvis på sporet af.

Denne artikel slår allerede i rubrikken fast, at "Dyresex lokker sexturister til Danmark". Det er sgudda også en kioskbasker, der vil noget.

Det eneste problem Good Press Bad Press er faldet over i artiklen er, at der ikke er nogen i artiklen, der rent faktisk siger det, der står i rubrikken.

Og man skulle mene, at de små '-tegn ellers hentyder til, at der er tale om et citat.

Hvis det så bare var det normale Nationae!-medlem der harcellerede, ville man have et halmstrå at klamre sig til, men måske er hastigheden på Rådhuspladsen alligevel blevet sat så meget i vejret, at selv det er underordnet.

// © MPH