tirsdag den 25. maj 2010

Og hvem siger så, at aviserne er politiske

Dagens læserservice byder på en rundgang til tre af de store aviser ledere om regeringens spareplan, der blev forhandlet på plads i dag.

Først Berlingske:



Dernæst JP:



Og til sidst Politiken:



Good Press Bad Press konstaterer hermed, at alting trods alt er ved det gamle: Berlingske og JP synes, det er fee' - og Politiken sviner DF.

// © MPH

mandag den 24. maj 2010

Konservative amatører

Naser Khader er stadig leder af Ny Alliance. Siger han selv.



Og Brian Mikkelsen er stadig kulturminister.



Hvornår lærer politikerne, at man skal være tjekket, hvis man er online! LinkedIn er også et onlineforetagende, hvis de to hædersmænd var i tvivl.

// © MPH

søndag den 23. maj 2010

Ugens Bad Press

...går til den danske modelmanager Peder Hadward.

Han har nemlig fået den fikse idé, at en dansk blondine (fra Århus) skal repræsentere Grønland ved Miss Civilization.

Hvis så bare den kære og ganske pæne blondine havde været i Grønland, så ok, men nej, det har hun ikke.

Hvor dum er Peder Hadward lige - det er kolonialismens pressestrategi.

// © MPH

lørdag den 22. maj 2010

Pak nellikerne, Voldborg, nej, Tanev

Sky News - af alle medier Sky News - har valgt at droppe vejrudsigten og dermed TV-mediets mest overflødige kendisser, vejrfolkene aka hobbymeteorologerne.

I stedet skal nyhedsværterne nu levere "Vejret i Overskrifter".

Hvilken udviklling. Hvilket overskud. Det er håb endnu. Goodbye, TV2 Tanev.

I mixed news kan vi i øvrigt fortælle, at BBC og deres vejrudsigt (der forhåbentlig snart er historie) for et par år siden, blev skarpt kritiseret af en stribe skotter, fordi deres vejrkort var lettere tiltet, hvilket fik Skotland til at se mindre ud.

// © MPH

fredag den 21. maj 2010

Læser Journalisten virkelig postlister?

Journalisten afslører, at Politiken søger aktindsigt (hov, hva, siden hvornår, der er ellers tyndt med meninger i aktindsigter) i B.T. og Computerworlds arbejde.

Og det har Journalisten angiveligt fundet ud af ved at læse postlister, skriver de.

Det lugter ellers af et tip, men det kunne Journalisten aldrig finde på, så lad os glædes over, at vi får noget for vores kontigent.

// © MPH

Ugens Good Press

Jane Aamund viser igen vejen.

Læs blot følgende passage fra en artikel på lokalavisen.dk .

"Historien udspiller sig i Jane Aamunds tid som journalist på Berlingske Tidende, hvor hun af rejseredaktionen sendes til Sardinien, hvis turistråd gerne vil trække kunder i butikken. Her møder hun en af Sardiniens mest velhavende mænd Carlo, som fluks kaster sin kærlighed over pigen fra Gentofte.

Den blev dog ikke ligefrem gengældt. Og da Carlo ikke var en mand, der tog et nej for et nej, fik han et par af sine håndlangere til at kapre den bus, det lille rejseselskab var på udflugt i.

De to 'gorillaer' fører alle i bussen til Carlo's familieslot oppe i bjergene, hvor den nye bejler opfører sig så ridderligt, at Jane Aamund vælger at give ham en chance under dynen.

"Jeg var jo ikke nogen uberørt jomfru, der lå og skælvede under tæppet!" lyder hendes egen tørre konstatering.

"Det var måske første gang for ham, der var så magtfuld, at en kvinde havde overtaget. Det var lige før, han ikke kunne klare det. Men det gjorde han. En god elsker," skriver hun videre om sin korte affære den ti år yngre italienske rigmand."

Er det mon en del af personalepolitikken på Berlingske i dag, hvor man knap nok må ytre sig frit på Facebook?

Jane Aamund - du er en frihedskæmper!

// © MPH

torsdag den 20. maj 2010

Så liberal man kan blive

Giro d'Italias lyserøde førertrøje er blevet lilla på berlingske.dk - avisen, der så borgerlig, at den farver alt mere blåt.



// © MPH

onsdag den 19. maj 2010

Presse Haiku XXXV

Det største problem
For Politiken er, at det
Største problem bli'r

Læs mere her

// © MPH

tirsdag den 18. maj 2010

Presse Haiku XXXII-XXXIV

Når Bagger bakker
Og Reimar kun snakker
Licens vi takker

Og...

Reimar, sig op
Nationen si'r blowjob
Vi siger bob-bob

Og...

Flot dobbelthyre
Og så må DR fyre
Hver arbejdsmyre

// © MPH

søndag den 16. maj 2010

Ugens Bad Press

... bliver i denne uge tildelt en trio bestående af Swingland.dk, Ekstra Bladet og en kvartet fra Paradise Hotel.

Hvorfor kan du se her.

Swingland får god presse. Eller i hvert fald presse, for de bliver både svinet og får "ros", hvis en boner er det i de kredse. Ekstra Bladet sælger samtidig sin sjæl med direkte links (der, hvis Good Press // Bad Press kender pornobranchen ret, har været et krav fra Swingland.dk) og Paradise-kvartetten bestående af Samantha, Susan K, Amalie og Nicolai, ja, de sælger deres krop.

Normal har vi stor respekt for Paradise Hotel deltagere, og at de stiller op til mange ting, men det her. Det er så tæt man kommer på prostitution uden at have sex (men dog give lidt finger eller tunge - i Nicolais tilfælde).

Og så er der jo lige billedgalleriet. Og opfølgningshistorien: Amalie taler ud om sexbesøg. Altså hun taler ud - til Ekstra Bladet - om en event Ekstra Bladet faciliterede og hvor hun blev interviewet af Ekstra Bladet.

Vi hader puritanisme. Men er tiden løbet fra Good Press // Bad Press? Er dette det ny årtis journalistiske virkelighed?

// © MPH